Der bliver altid så tomt og bart når al julestadsen pakkes sammen. På sin vis er det skønt med rene linjer, og samtidig en god anledning til at få gjort grundigt rent, ryddet op og sorteret.
Når det så er gjort, synes jeg godt tiden mellem jul og påske kan føles lidt tom, – og lang. Selvom fastelavn sniger sig ind, mangler jeg alligevel lidt stads til at kvikke vintermånederne op med …
Vinterfine ophæng af rørperler
Forleden sad jeg og funderede over, hvad den slags vinterfint stads kunne bestå af. Hvad er symbolet på vinter? Først tænkte jeg iskrystaller af rørperler. Det må da være indbegrebet af vinter, men synes alligevel det blev lidt for julet. Hvorimod Vintergækker og Krokos straks var mere tillokkende …
Hvad forbinder I mon mest med vinter?

Vinterfine ophæng af rørperler
Reklame-link
Jeg har brugt:
Alt i perler og plader, samt masser af inspiration finder du lige her
Mirabelgrene, Krokos, Vintergækker & Tulipaner
Med lidt god vilje kan perleophængene godt ligne Krokos eller Vintergækker, – eller måske en tidlig Tulipan. Søde og enkle er de under alle omstændigheder.
Grenene de hænger på er fra Mirabeltræet.
Som regel kan man have held med at drive Mirabelblomster frem allerede på nuværende tidspunkt. Krydser virkelig fingre. De små hvide blomster lyser så kækt op i vintermørket.

Ideer fra Eponas arkiv til udendørs vinterpynt kan du finde her:
De smukke Hyacinter bundet til en enkel udendørs ranke



Billede fra sidste års drivning af Mirabel. De små hvide blomster er ganske bedårende i vintermørket ♡
God weekend
Dine ophæng er noget så kære! For mig er vinter primært noget med store brændeknuder, tæpper og puder overalt, og bøger på alle vandrette flader – og så selvfølgelig GARN. Masser af garn, i alle farver og kvaliteter, så man aldrig løber tør for inspiration 🙂
Åh ja, garn må man aldrig gå ned på 🙂
Dine vinter associationer lyder ellers super hyggelige 🙂 Lige nu ville jeg ønske, at jeg var den lykkelige ejer af en pejs eller brændeovn 🙂
Du har helt ret mht det med at der bliver lidt bart efter julepynten er taget væk.
Rigtig søde blomster du har lavet til at pynte med her i mørket.
Med vinteren forbinder jeg mest indendørs hygge, varme og syslerier samt med vintergækker og krokus.
God dag😊
Mange tak Laila. Jeg kan næsten ikke vente til Vintergækkerne for alvor titter frem, de er nemlig også indbegrebet af vinter for mig 🙂 Så seje og livsbekræftende midt i frosten og mørket.
God weekend til dig og dine
Jeg synes også altid at der bliver så tomt, når julepynten er væk. Jeg prøver at skabe lidt vinterhygge med lys og hyacinter 🙂
Hyacinter er også bare altid helt perfekte til vinterpynt, og behøver på ingen måde udelukkende at høre julen til 🙂