I rigtig mange af mine opskrifter indgår en hæklet ribkant. Det være sig i halsudskæringen, langs ærmer/ærmegab eller forneden på en trøje.
I stedet for at hækle ribben separat og derefter sy den på, ynder jeg at hækle den direkte på arbejdet. Jeg synes det er pænt. Og nemmere uden al den montering, – men det kan også være en smule tricky. I hvertfald indtil man lige har taget på det. Men sådan er det jo med alting.
Hidtil har jeg blot henvist til min billedeguide, hvis der har været tvivl om fremgangsmåden, og lige så har jeg henvist til omtalte guide i mine købe-opskrifter. Jeg bryder mig nemlig bestemt ikke om at lave video. Måske er det alderen, men jeg vil altså helst fotografere.
– Men min datter har været så sød at lave en rigtig fin video, som understøtter billedeguiden perfekt.
Tag endelig et kig, og abonnér også rigtig gerne, – jeg tør godt love, at hun helt sikkert laver flere hæklevideoer for Eponas dagbog.
Video: At hækle rib direkte på en sweater
Vesten øverst i indlægget
Og så lige en lille kommentar til det øverste billede i indlægget. Er den ikke fin? Mit nyeste design, som lige nu er hos testhæklere.
Jeg er simpelthen så tilfreds med den vest! Den er let, luftig og smuk! Og illustrerer samtidig så fint, alle de mange hæklede ribkanter som dette indlæg egentlig handler om.
Rigtig dejlig onsdag til jer
Den er fin den vest ❤️ Glæder mig til opskriften kommer 🥰
Tusind tak Mette, – Jeg synes også den er blevet rigtig god 🙂 Og jeg glæder mig super meget til at udgive opskriften 🙂