Som bekendt kan man lære hele livet! En eviggyldig sandhed, – og jeg har i sandhed lært noget nyt om mig selv denne ferie!
Tænk, her gik jeg med den forestilling, at en vandretur med telt, oppakning, mad og drikke på ryggen, ville være den perfekte ferieform for mig. Jeg elsker naturen, jeg elsker at vandre og jeg elsker primitive overnatninger … !
Men ak nej! Faktisk er jeg gået så vidt som til at love mig selv, aldrig nogensinde at tage på vandretur igen! Ihvertfald ikke med fuld oppakning. Aldrig mere! Jeg gør det ikke! Siger jeg, og kan næsten høre min søster grine (kærligt) …
Men hånden på hjertet, det her med at traske afsted med fuld oppakning i 30 graders varme, det var alligevel en smule mere ucharmerende end jeg havde tænkt på forhånd. Rækkevidden bliver simpelthen for lille, da trætheden melder sig alt for hurtigt (for ikke at nævne de ømme skuldre, nakke og ben).
Min søster er en mere hardcore bulldozer type end jeg, og kunne sagtens være forsat med at mase derudaf. Alligevel indvilligede hun i, at vi istedet slog lejr ét sted, og derfra vandrede ud. Uden oppakning! (tror ikke hun orkede at høre på mit brokkeri :))
– Og så til alt det positive
Bortset fra det, var det en rigtig fin tur. Fyldt med smuk natur, skønne oplevelser, ny viden, hyggelig snak og samvær. Som en tillægsgevinst, mødte vi så mange søde og hjælpsomme mennesker derude. Et helt andet fællesskab, end man møder til daglig.
Positivt var det også at prøve det af. I flere år har jeg drømt om vandreture med oppakning. Bare at gå derudaf og slå lejr, hvor man kommer frem. I ånden havde jeg bare set en noget længere strækning (og lettere oppakning) pr. dag, end den, som rent fysisk var mulig. På den konto er jeg virkelig glad for at have gjort det. Nu behøver jeg nemlig ikke drømme den drøm længere. Been there, done that.
Dermed ikke sagt, at jeg er færdig med vandreture eller primitive ferier, for det er jeg bestemt ikke. Men fremadrettet må det være vandreture med udgangspunkt fra en fast base. Alternativt det gode gamle, gennemprøvede koncept med kanoture, hvor man kan sejle sit pik-pak!
Se også: Pakkeliste til shelter overnatninger, finder du her
Lejrpladsen – frodigt og grønt, trods tørken
Billederne er taget med mobilen og mangler derfor den sidste skarphed. Alligevel giver de en fin fornemmelse af det smukke landskab vi har befundet os i.
Vores skønne lejrplads, med åen i fod-enden. Så kan man ikke forlange mere. Morgenkaffen blev nydt ved åen, hvor træerne spejler sig så smukt i morgensolen.
Jernalderbyen ved Vingsted
Jernalderbyen ved Vingsted er en rekonstruktion af en jernalder boplads. Primært bruges den til undervisning af skolebørn, som på den måde kan bo og leve som i jernalderen. Hvert år i sommerferien, er det dog også muligt for familier at holde ferie på jernaldermanér.
- Hønsefødder ved indgangsdøren til jernalderhuset
- Et lille udsnit af bopladsen
- Offerstedet, hvor de hedenske guder tilbedes og formildes
- Byporten
Ravningbroen og vandretur i Vejle Ådal
Vikingerne anlagde under Harald Blåtand en mægtig bro over Vejle Ådal i år 979. På fundstedet i Ravning Enge kan man se et udsnit af en rekonstruktion. En massiv egetræskonstruktion!
Den originale bro var 760 meter lang og cirka 5,5 meter bred og havde en bæreevne på 5-6 ton. Den bestod af 1700 stolper, 800 skråstivere og tømmer til kørebanen. Ravningbroen var Danmarks længste bro, indtil åbningen af den gamle Lillebæltsbro i 1935. Tankevækkende, synes jeg.
- Kyst til kyst stien
- En lille stump rekonstruktion af det massive bygningsværk
- Jeg studerer broværket og den smukke Vejle Ådal
- Mere kyst til kyst sti
Langs åen var alt grønt og frodigt. En slående kontrast til de tørkeramte områder længere fra vandet.
Jeg er langt fra færdig med kyst til kyst stien. Der er meget mere som skal opleves. Flere skønne naturoplevelser venter. Denne gang blev det til et lille udsnit af de 130 km sti. Et udsnit som tog udgangspunkt fra vejle-enden af stien.
Midtvejs eller fra Esbjerg-siden, må være målet næste gang.
Interesseret i selv at vandre? Kyst til kyst stiens egen hjemmeside finder du her
God weekend og/eller ferie
Jeg er 100 % vild med hiking – men jeg har også gjort meget for at gøre det så behageligt som muligt. Fx er alt mit udstyr ultra letvægt (og det er så dér, man kan finde min pensionsopsparing…), og så har jeg udstyret min mand med en skøn Tryllebør (aka Monowalker), så jeg kan læsse ekstra luksus på ham. På de ture hvor alt skal bæres på ryggen, er udgangspunktet at min rygsæk max må veje 10-12 kg – så der er tale om en hård sorteringsproces! I øvrigt skal man, indlysende nok, være meget opmærksom på fodtøj. 1 kg på fødderne svarer til 4-6 kg på ryggen – så ingen tunge vandrestøvler, men et par ultra lette sneakers!
Jeg håber din næste tur bliver bedre, for der er altså noget helt særligt over den frihed der ligger i at vide, at man har alt hvad man skal bruge, og at man bare kan gå til man ikke gider mere, slå lejr, og klare sig selv 🙂
Tusind tak for gode tip 🙂
Det var præcis sådan jeg så det for mig … friheden og oplevelsen af, hvor lidt man kan klare sig med! 🙂 Men lidt, var alligevel for meget (læs: tungt) 🙂 Jeg er stadig vild med at vandre, men jeg ved ikke om jeg har mod på at gøre det igen med oppakning. Tænker at næste gang bliver “stjerne-vandring” Med udgangspunkt i en lejrplads i midten 🙂
Det lyder og ser ud til at I har haft en dejlig tur,trods alt. Skønt med en søstertur😊
Jeg vil sige nej tak til vandretur med tung rygsæk(kan stadigvæk huske rygsækken,vablerne og varmen fra da jeg som barn var spejder og på div. vandreture😉)
Men ja tak til Shelters/telt, vandreture (fra en fast base)og skønne natur/kulturelle oplevelser.😊
Fortsat god ferie.
Tak 🙂
Det var bestemt en fin tur 🙂
Men fremadrettet siger jeg også ja tak til faste baser, eller kanoture, hvor oppakningen kan sejles!
God weekend/ferie til dig