Selvom jeg aldrig, på den måde, har taget skikken med Valentinsdag til mig, kan man jo godt lade sig inspirere.
Og hæklede Valentinshjerter er da lidt hyggelige. Jeg har hæklet “ud af hovedet” efter en forestilling, jeg havde på min indre nethinde. Huskede dog at skrible lidt ned undervejs. Så har du én, som skal forkæles med et hjerte og godter d. 14. februar, finder du opskriften længere nede i indlægget …
Forøvrigt er jeg rigtig nysgerrig: Er skikken med Valentinsdag noget I har taget til jer? Og I så fald, hvad gør I, hvordan markerer I dagen?
Små og lidt større Valentinshjerter
Reklame-link
- Mayflower Cotton 8/4 og nål 2,5 – 3,
- Eller Mayflower Cotton 8/8 (eller andet garn i tilsvarende tykkelse) og nål 4 – 4,5
- Pudefyld/vat
- Evt. en maskemarkør
- Evt. en splitring og en nøglering, hvis du vil lave nøgleringe
Hjertet hækles fra buerne (toppen) og ned. Først hækles den ene bue fra start, til og med omg. 6, hvorefter garnet brydes og trækkes igennem. Derefter hækles bue nr. 2, til og med omg. 6. Denne gang brydes garnet ikke, istedet hækles de 2 buer sammen med en fm fra den ene bue til den næste.
Jeg har testet opskriften med både tyndt og tykt garn, lille nål (2,5) og større nål (4) – begge fungerer rigtig fint.
Forkortelser
- m = maske
- fm = fastmaske
- lm = luftmaske
- km = kædemaske
- Udtag = 2 m i én m
- Indtag = 2 m hækles sammen
Valentinshjerter
Start med at lave en magisk cirkel
- Omg: 4 fm om ringen
- Omg: Udtag i hver maske
- Omg: Udtag i hver 2. maske
- Omg: Udtag i hver 3. maske
- – 6. Omg: Ingen udtag, fm i hver m
De 2 halvdele hækles sammen. Forsæt med fm i fm. Midt på hjertet hækles 2 fm sammen. Dette gøres på både forsiden og bagsiden af hjertet (Se billede længere nede). Indtagene giver hjertet sin spids.
Forsæt med fastmasker og indtag indtil der er 6 m tilbage, som hækles sammen på tværs af spidsen.
NB: Indtagene ned gennem hjertet trækker en lille smule skævt, da der er hæklet i “spiral”. Ikke at jeg synes det gør noget. Men vil du gerne undgå dette, kan hver omg. samles med en km og startes med en lm.
Prøv også: Opskriften på et super sødt, lidt hurtigere hæklet hjerte
Som nøglering er hjerterne mægtig søde. Et lille øje klemmes godt ind i hjertet og nøgleringen drejes på ♡

Sådan hækles 2 fastmasker sammen
Stik nålen i 1. maske og træk garnet igennem. Stik nålen i næste maske og træk garnet igennem. Der er nu 3 masker på nålen. Slå garnet om nålen og træk igennem alle 3 masker.
Der hækles masker sammen på både forsiden og bagsiden af hjertet. Indtil der er 6 m tilbage i omgangen.
♡ ♡
Værsgo’
Du er så hjertelig velkommen til at benytte alle mine gratis opskrifter, men jeg forventer til gengæld at blive krediteret med et link, hashtag eller omtale, hvis du viser ideer eller opskrifter herfra på din egen blog eller sociale medier.
Sikke nogle søde små hjerter. Er imponeret over at du bare lige har tryllet dem frem.
Her har vi heller ikke taget taget skikken omkring valentinsdag i brug. Vi vil hellere sprede kærligheden ud over hele året 😉
Det lyder som en super idé at sprede kærligheden over hele året – Og fedt at være bevidst om 😀
Og tak mht. hjerterne 🙂
De er rigtige søde dine hjerter.
Selv om vi heller ikke fejrer Valentins dag her hos os,tænker jeg også at hjerter kan man aldrig få for mange af😊
Måske de også kunne bruges som vedhæng ved en gave,eller er de for store til det?
Tak Laila 🙂
De små af hjerterne ville passe perfekt som gavevedhæng.
En rigtig god idé faktisk 😀
Tak for en super nem opskrift! Jeg tror jeg vil bruge dem som vedhæng på julegaverne i år❤️
Velbekomme 🙂 Jeg er rigtig glad for, at du kan bruge opskriften, – det lyder som en super sød idé at bruge hjerterne på julegaverne 🙂