Ugens klud #1 – Struktur klud

Jeg skrev det sidste år, og vist nok også forrige år, … men altså, for mig er Januar en praktisk måned. Al stadsen er pakket væk, al festivitas er veloverstået og alle stjerner, hjerter og andet pynteligt for længst gledet af hæklenålen.

Januar er den måned, hvor jeg supplerer op på praktikken med hjemmegjorte karklude og andet fornuftigt.

Da jeg ikke fik lavet en julekalender, ej heller en form for advents-spas, har jeg besluttet at lave en praktisk “Ugens klud kalender” her i Januar.

Kunne din karklud-beholdning trænge til en opfyldning, eller kender du nogen som mangler? Så se med hver onsdag, hvor jeg deler mine nye opskrifter på pæne og praktiske klude.

Første uges klud er denne smukke og ganske nemme strukturklud. Opskrift finder du længere nede.

Du kan også tage et kig på bloggens forskellige opskrifter på køkkenhåndklæder og grydelapper lige her.

Struktur hæklet karklud

Ugens klud #1 – Strukturkluden

Reklame-link

Kluden måler ca 27 X 27 cm

  • Nål 3,5
  • 1 ngl. bomuldsgarn 8/4. Jeg har brugt Mayflower cotton 8/4. Lækkert bomuldsgarn, som er rigtig godt at hækle med, da det ikke deler sig og tjavser.

Alle rækker vendes med 1 lm, som ikke tæller for en maske, men udelukkende er til at vende med.

Ugens klud #1

57 ikke for stramme lm

  1. Start i 2. m fra nålen, fm hele rækken (56 m), 1 lm, vend
  2. 1 fm i 1. m, *spring over 1 m, i næste m hækles 1 stgm og 1 fm*. Gentag * – * rækken ud, 1 fm i sidste m, 1 lm, vend
  3. Gentag række 2 indtil kluden måler 27,5 cm, afslut derefter med en række fm. Den ekstra centimeter i højden, er for at kompensere for krymp under vask.
Ugen klud, hæklet karklud

Endnu flere opskrifter på skønne hæklede klude finder du her

Værsgo’
Du er så hjertelig velkommen til at benytte alle mine gratis opskrifter, men jeg forventer til gengæld at blive krediteret med et link, hashtag eller omtale, hvis du viser ideer eller opskrifter herfra på din egen blog eller sociale medier.

4 kommentarer til “Ugens klud #1 – Struktur klud”

  1. Godt Nytår til dig.
    Dejligt med ny forsyning af klude, det kan altid bruges.
    Glæder mig til,fortsat at kigge med her hos dig .😊

    • Tusind tak Hanne 🙂
      Den kan jeg varmt anbefale dig at hækle, – en virkelig god og elastisk klud.
      God fornøjelse med hækleriet 🙂
      Vh. Anja

Der er lukket for kommentarer.