Tomateksperimenterne er spiret ♡

Sidste år peb jeg lidt over den lave spirings procent på mine hjemmeavlede tomatfrø. Det skal jeg love for er anderledes i år! De små tomateksperimenter vælter frem.

Så i år er mine sorger komplet modsat. Nemlig at skulle “kappe hovedet”, på rigtig mange fine, små spirer. Processen skal gerne ende op med én plante i hver potte, som så kan få lov at vokse sig stor og stæk til livet i det fri. At “aflive” så mange livskraftige småplanter, er næsten ikke til at bære! Men da jeg desværre ikke, er den lykkelige ejer af et kæmpe drivhus, faktisk slet intet drivhus, og kun råder over begrænset haveplads og 2 store baljer, hvor tomaterne skal bo til sommer, er det vilkårene!

Indtil videre har jeg udskudt eksekveringsprocessen, men i dag er vist dagen! Og Herre Gud, det er jo bare planter. Ganske vist helt særlige og hjemmeavlede tomatplanter, som jeg er tæt på at være moderligt stolt over. Men stadig kun planter …

Hjemmeavlede Tomatplanter

Hjemmeavlede tomatplanter

Til nye læsere af tomateksperimentet, kan jeg berette, at planterne her, er 3. generation hjemmeavlede frø. Et lidt sjovt og hyggeligt eksperiment, som startede med 2 friske tomatskiver i pottemuld. Som blev til store livsdygtige planter med mange frugter.

Frugterne tog jeg frø af og overvintrede tørt og godt i kælderen. Sidste år spirede udelukkende 2 planter frem, præcis nok til bajlerne i haven. Også store og flotte planter med fine frugter. Dette års planter er frø  derfra.

Helt økologisk, og efterhånden (håber jeg) “min helt egen sort”, som er perfekt tilpasset livet, i lige præcis min have.

I kan nok se, at man får et ganske særligt forhold til de små planter 🙂

Er du interesseret, kan du læse meget mere om tomateksperimenterne her:

Lige fra såningen af de første tomatskiver til den skønneste krydrede suppe af de friske frugter

Hjemmeavlede tomatfrø

Frøene skraber jeg ud af en af de friske tomater i efteråret. Hvorefter de tørrer på et stykke køkkenrulle et par uger, inden de i køkkenrullen pakkes i papirpose til videre vinteropbevaring.

Når de skal såes, rives et passende stykke køkkenrulle med frø af, og det hele plantes i pottemuld.

Jeg må til det …

6 kommentarer til “Tomateksperimenterne er spiret ♡”

  1. Dejligt for dig, at de små planter er fulde af livskraft. Har ikke selv prøvet metoden med tomater, men frø og kerner fra andre urter og grøntsager har jeg leget med. Og jeg tror da, at mange vil blive glad for sådan en plante, hvis du har for mange 🙂
    God aften til dig 🙂

    • Min mor nåede lige at ligge billet ind på en plante, inden jeg tyndede ud i dem. Det var jeg glad for, har det lidt skidt med at hive de små planter op.
      God aften til dig 🙂

  2. Hvor er det dejligt at de små tomater bare spirer der ud af. Og sikke da en fantastisk måde at gro tomater på.

    Nu skriver du at du ikke har drivhus, så er lidt nysgerrig på tomaterne, står de “bare” uden for i en balje? Eller hvordan har du dem?

    Jeg længdes nemlig efter hjemmedyrkede tomater 😂🍅🍅

Der er lukket for kommentarer.