Da mine piger var små, syede jeg en del ris- og ærteposer. De synes det var helt fantastisk at balancere rundt med risposer på hovedet. Ligeledes er de gode når børnene skal lære at kaste og gribe.
Nu hvor min datter venter sig og jeg så gerne vil lave noget til lille dudder, kom jeg i tanke om risposerne. Kan ske jeg er hys, men jeg har valgt at sy poser med aftageligt betræk, så det kan smides i vaskemaskinen, når baby har smagt på varerne.
Alle poserne er derfor syet med en inderpose i bomuldslærred og et yderbetræk i bomuldsstof med lynlås. Se med længere nede for syvejledning.

Sy guide: Sy selv risposer til baby 10 x 10 cm
Du skal bruge: Bomuldslærred, bomuldsstof, nylonlynlås 15 cm, grødris, tørrede majs eller ærter.
Tegn først et mønster på papir:
Eller download mønstret som gratis PDF fil, lige til at printe: Rispose – mønster
1 stk på 10 x 10 cm, husk 90 grader i hjørnerne, samt 1 stk mønster på 5 x 10 cm. Ønsker du større poser, øges målene blot.
- Klip derefter 2 stk 10 x 10 cm i bomuldslærred til inderposen (Husk at tilføje 1 cm sømrum på alle leder og kanter)
- 1 stk 10 x 10 cm i bomuldsstof til yderbetrækket (Husk at lægge sømrum til på alle sider)
- 2 stk 5 x 10 cm i bomuldsstof til yderbetrækket (Husk sømrum på alle sider)


Buk kanten 1 cm ind på vrangsiden og sy åbningen sammen fra retsiden. Inderposen er færdig!


Læg de 2 firkanter oven på hinanden ret mod ret (Vigtigt! Husk at åbne lynlåsen, så betrækket kan vendes) Sy de 2 stykker sammen hele vejen rundt.
Sy et par gange ekstra over lynlåsen i begge sider, for at øge styrken.
Evt: Sy et lille stykke pyntebånd med i sømmen, hvis du er glad for små detaljer.


Læg inderposen i betrækket og lyn til.
Dine risposer er rigtig fine.Jeg synes ikke det er hys med en inderpose, men ganske praktisk/hygiejnisk.
De er rigtig gode til forskellige lege.😊
Tak 🙂 Tænkte også det var ganske praktisk med aftageligt betræk 🙂