Nu mangler vi egentlig bare sommervejret. Opskriften på Stella sommertop med de mange fine detaljer, er ihvertfald klar.
Stella sommertop er hæklet i Viking garn Bambino, et skønt sommerligt garn, bestående af 50% bomuld 50% bambus. Min er hæklet i farven natur, men garnet fåes i mange smukke farver, hvis man ønsker mere kulør på sin sommer.
Toppen kan også fint hækles i bomuldsgarn 8/4, hvis man foretrækker det.
Flere fakta om opskriften herunder.

Stella, hæklet sommertop – Fakta om opskriften
Reklame-link
Stella sommertop kan hækles i størrelse: S (M) L (XL)
Toppens overvidde: 86 (93) 100 (107) cm
Hel længde fra skulder og ned: 48 (50) 52 (54) cm, eller til ønsket længde
Nål forslag: 3, eller den nål der skal til for at opnå toppens hæklefasthed
Toppens hæklefasthed: 24 stgm = 10 cm
Lær hvordan du måler din hæklefasthed her
Vejledende garnforbrug: 250 (250) 300 (300) g Viking garn Bambino 50% bomuld 50% bambus. Løbemeter 170 m pr. 50 g.
Alternativt kan toppen hækles i bomuldsgarn 8/4
Konstruktion: Toppen hækles oppefra og ned. Først hækles 2 små trekanter, der hækles sammen med nye luftmasker, så halsudskæringen dannes. Når halsudskæringen er dannet, hækles resten af kroppen rundt som omgange der samles og vendes. Herefter hækles ribkant nederst, stropper samt kanter langs ærmegab og hals. Til sidst syes stropperne fast på ryggen.
Fordi toppen hækles oppefra og ned, er den let at tilpasse ønsket længde.
Sværhedsgrad: Let øvet til øvet
For at hækle toppen skal du kunne: Luftmasker, kædemasker, fastmasker, halvstangmasker, halvstangmasker hæklet i bagerste maskeled, stangmasker. Derudover skal du kunne hækle omgange, hvor vendeluftmaskerne udgør 1. m.

Køb opskriften med PayPal
Opskriften kan købes til download via PayPal i Eponas butik
Køb opskriften med MobilePay
Har du ikke en PayPal konto, kan du købe opskriften via Mobilepay. Send mig blot en mail med navnet på den opskrift du ønsker at købe, og jeg mailer opskrift som PDF fil, samt nummer på MobilePay retur til dig.
Jeg tjekker mail mindst én gang i døgnet.
Opskriften koster 35 kr
eponasdagbog@gmail.com
