Sophie tæppe #3

Så kom der gang i Sophie igen! De seneste dage tilbragt i haven: Sophie på nålen, kaffe i koppen, noget koldt i glasset, alt sammen tilsat solsortens ihærdige triller. Kan det næsten blive skønnere?!

Pt. er jeg lidt over halvvejs med Sophies universe tæppet. Lige nu ligger hun i stræk, og jeg synes det er en god anledning til at vise hende frem igen.

Faktisk mangler jeg en lille smule ord, og vil lade billedet tale for sig selv! Jeg er en smule stum af betagelse og samtidig lidt forundret … Er denne lille skønhed virkelig vokset frem af min nål?

Jeg kan godt se, der er nogle skønhedsfejl hist og her. Men i det store hele er jeg ovenud tilfreds, ikke mindst fordi det endelig ser ud til, at jeg denne gang kommer i mål med at hækle et tæppe. Samtidig er det super sjovt og virkelig udfordrende at hækle.

Sophies universe, Sophie tæppe

Sophies universe

Sophie måler nu omkring 1 x 1 m

Ikke 2 omgange er ens og derfor føles det ikke som at hækle et helt tæppe … Og jeg har lært så mange nye masker og teknikker undervejs. Jeg er dybt taknemmelig over at nogen (læs: Dedri, laver så stort, og flot, et arbejde og ligger opskriften ud, ganske gratis)

Link til denne skønne opskrift, samt billedevejledning kan du finde i et af mine tidligere Sophie indlæg

Dedris hjemmeside: Lookatwhatimade.net

Dejligste lørdag ønskes I alle

 

8 kommentarer til “Sophie tæppe #3”

  1. Den seneste tid har budt på det skønneste vejr,man kan da kun blive i godt humør.
    Dit tæppe er virkeligt smukt, kan godt forstå du glæder dig over resultatet.
    Fortsat dejlig weekend😊

    • Det har været fuldstændig fantastisk vejr. Tænk, den 2. maj gik jeg tur med en veninde i ført hue og handsker, sikke et omslag på få dage 🙂
      Dejlig mors dag til dig 🙂

  2. Du har ret, det er et betagende syn. Så mange forskellige teknikker, mønstre og smukke farver – det kan du bestemt godt være stolt af 🙂

    • Tak 🙂
      Jeg er også stolt og lidt forundret 🙂 Gad vide hvornår forundringen aftager?! Glæder mig som et barn til tæppet er færdigt.

  3. Hvor er det flot!!!! Det ligefrem kribler i mine fingre for at komme i gang – det er jo helt fantastisk. Og så lyder det til, at det oven i købet er sjovt at lave 🙂

    • Tusind tak 🙂
      Jeg kan kun anbefale dig at gå i gang. Det er virkelig udfordrende og sjovt at hækle. Samtidig når det aldrig at blive kedeligt, for der sker noget nyt hele tiden.

  4. For et unikt og flott teppe, og jeg kan se at det ligger mange arbeidstimer bak. Et slikt teppe er til å gå i arv og alltid bli tatt godt vare på. Tusen takk til Pia som viste meg veien til din flotte blog. Ønsker deg en flott søndag.

    Beste hilsen Ingrid

    • Mange tak Ingrid, – og hjertelig velkommen til Eponas side 🙂
      Håber du må befinde dig vel her. Jeg glæder mig til at kigge nærmere på din skønne blog.
      Bedste søndag til dig

Der er lukket for kommentarer.