Mere smeltet plastik, fused plastic – Den engelske betegnelse.
Jeg har nemlig fået mig endnu en hobby; Jeg studerer plastikposer! Efter jeg forsøgte mig med at smelte plastik første gang, er det pludselig blevet enormt vigtigt at få fingre i pæne plastikposer. Tæt på, specialbutikkerne bliver udvalgt efter, hvor flotte deres poser er!
Forleden kom min mor med noget rest-garn og andet små-krams til mig. Og jubii – Den fineste pose med flotte farver og kinesiske skifttegn. Den kunne jeg da godt lige se mulighederne i. Garnet var selvfølgelig også meget dejligt. Men posen … Den var helt skøn!
Den blev klippet i stykker og strøget sammen med 2 lag næsten ensfarvede poser. Min ældste datter har et eller andet med asiatiske tegn, så jeg tænker hun nu har fået sig en ny toilettaske.
Vejledning i at smelte plastik finder du i linket øverst i indlægget.
Synes det er en genial måde at bruge sine plastikposer på. Dog skal jeg ihvertfald, være OBS på ikke at købe plastikposer, bare fordi de er pæne. For egentlig har jeg jo et mål om at købe færre poser. Heldigvis er Fakta og Nettos poser ikke særlig pæne, og det er trods alt der jeg handler mest
Toilettaske af smeltet plastik, fused plastic
Jeg klippede 2 ens stykker af det sammensmeltede plastik. 30 cm i bredden, 20 cm i højden. Indhak klippes i hvert hjørne i bunden, jf. billedet. (2 x 2 cm)
Syede kantebånd øverst sammen med lynlåsen, for at øge finish. Egentlig er det ikke nødvendigt. Plastik trevler heldigvis ikke. Det ser bare pænere ud med lidt kantebånd.
Derefter er tasken syet sammen i bunden og i siderne, ret mod ret. Tilsidst syes indhakkene sammen, på tværs af de andre sømme. (Husk at åbne lynlåsen inden tasken syes sammen, ellers kan den ikke vendes)
Pænt nemt, ingen overlockning (Det kan man selvfølgelig godt for udseendets skyld) og ingen trevler.
Ønskes foer i tasken, kan denne guide til isyning af lynlås og foer følges
Hvor er den bare fin,tænker bestemt din datter bliver glad for den:0)
Det er sjovt hvordan ens fokus flytter med tiden og når nye ideer kommer til.Tænker her på fokuset på pæne plastikposer. Nu ved jeg selvfølgelig ikke om du altid har været opmærksom på de pæne af slagsen,men jeg har i hvert fald ikke tænkt over det, før du viste de fine ting, du har lavet af dem;0)
God aften.
Tak, synes også den er blevet rigtig god 🙂
Og ja, det er virkelig pudsigt, hvordan ens fokus skifter. Ærligt, har jeg aldrig skænket plastikposer mange tanker før. Men nu ser jeg smukke poser alle vegne 🙂
Rigtig sjov ide. Har aldrig set det før. Utroligt hvad du begiver dig af med.
Mange tak
ja, det er en sjov idé og mulighederne nærmest uendelige, når man først får begyndt 🙂
Jeg holde øje med pæne poser for dig❤️
Tak, det er SÅ godt <3
Trylleri med plastik og varmt jern. Ser godt ud. Mon man kan putte et stykke stof imellem og bruge de mønstre der opstår herved, tænker jeg på skrift.
God morgen til dig
Det er faktisk rigtig interessant, det du foreslår med stoffet. Det havde jeg slet ikke tænkt på. Det skal helt klart afprøves, om ikke andet kan man vel quilte henover området, hvis ikke plastikken klæber tilstrækkeligt. Helt nye muligheder åbner sig 🙂 Fedt! Og tusind tak fordi du kommer med ideer og inspiration. Det sætter jeg stor pris på. Så skønt at dele ideer og inspiration 🙂
Så fint altså ✨👌🏻
Mange tak 🙂
Tusind tak for så fin inspiration 🙂 Jeg fandt dig via et andet site, og kan totalt nikke genkendende til at have fokus på plastposer. Jeg manglede lidt blåt til et projekt og fandt pludselig mig selv i færd med at tømme isterningeposerne i fryseren…. Har samlet poser i mange år, nu gir det mening. Prøv også at fuse de tynde net, der af og til er omkring frugt/grønt. Nogle af dem er i nylon og når man fuser dem, får de deres helt eget liv.
Tusind tak, velbekomme og selv tak 🙂 Det er en super idé du nævner med nettet, det må jeg helt klart prøve. Tror faktisk jeg har et net citroner i køleskabet, og efterhånden også en pæn stak plastikposer 🙂
Og så må jeg indrømme, at jeg små-smiler lidt for mig selv; det med en bestemt farve og isterningeposerne kunne sagtens være mig 🙂