Jeg er da fuldstændig pjattet med denne lille rustikke kurv hæklet af jutesnor.
Ideen til kurven fik jeg efter jeg hæklede flaskebrikkerne af jutegarn, som jeg syntes var rigtig fine. De gav mod på at forsøge med endnu tykkere garn (snor).
Snoren er lidt stiv at hækle med, men hvis man laver løkkerne tilpas løse, uden at lave dem alt for løse, fungerer det okay godt. Og det går ikke ud over kurvens stabilitet.
Ligesom med det hæklede stjernemønster, kunne jeg også godt blive temmelig forfalden til at hækle med jutesnor. Synes det er vanvittig pænt.
Pusler lidt med en idé til en mere firkantet kurv … Ved ikke om det kan lade sig gøre, men afprøves må det bestemt.
Opskrift længere nede ↓
TIP:
Affiliate-link:
Den kraftige jutesnor kan købes her hos HER, til en yderst rimelig pris.
Den tynde jutesnor som flaskebrikkerne er hæklet af, er fra Søstrene Grene.

Opskrift: Kurv hæklet af jutesnor
Kurven måler ca 17 cm i diameter
Kraftig jute- eller sisalsnor og hæklenål nr. 5
Start med en magisk cirkel
1. Omg: 6 fm om ringen
2. Omg: fm – udtag i hver m
3. Omg: fm – udtag i hver 2. m
4. Omg: fm – udtag i hver 3. m
5. Omg: Som omg 4
6. Omg: Som omg 4
7. Omg: Som omg 4
8. – 11. Omg: 1 fm i hver m
12. Omg: På hver side af kurven springes 3 m over, hvor der hækles 6 lm til hank i stedet, forsæt med fm
13. Omg: fm i hver m, 6 fm om hver hank. Saml med km og flet trådenden gennem det hæklede for at hæfte.

Værsgo’
Du er så hjertelig velkommen til at benytte alle mine gratis opskrifter, men jeg forventer til gengæld at blive krediteret med et link, hashtag eller omtale, hvis du viser ideer eller opskrifter herfra på din egen blog eller sociale medier.
-også en dejlig weekend til dig 😊
Kurven er rigtig sød,spændende om du kan få lavet en firkantet.
Tak 😀 Det går ikke for godt med den firkantede udagave … Hmmm, det vil ikke som jeg vil 😀
Årh hvor er den fin. Den kan jeg godt forstå du er glad for. Spændende hvad mere du finder på med det jutesnor. Jeg følger med.
Set i lyset af alle de fine ting du laver,er jeg ikke i tvivl om at den skal du nok greje😊
Tak, det var sødt sagt 🙂 Indtil videre vil det ikke lige makke ret 😀 Firkantet er den ihvertfald ikke 😀
Tak. Ja, den runde kurv her blev præcis som håbet. Altid herligt når det bliver som man forestiller sig 🙂
Det er en sød kurv, men opskriften mangler overgang fra bund til opad mod hanken, så en nybegynder vil ikke forstå en pind. Sorry 😊
Hej Anni
Du behøver ikke undskylde noget 🙂
Dog tror jeg ikke helt jeg forstår, hvad du mener? Overgang? For mig gav det helt sig selv, at siderne automatisk folder sig op, når man begynder udelukkende at hækle 1 fm i hver m. Hvis man følger opskriften som beskrevet, vil kurven automatisk blive som på billederne 🙂
Vh. Anja
Hej. Hvor tyk snor har du brugt til den flotte kurv
? 🙂 Vh Daniela Hansen
Hej Daniela
Desværre husker jeg ikke den præcise tykkelse længere, men omkring en 3 – 4 mm 🙂
Vh. Anja
Tak for svar 🙂
Velbekomme 🙂
Hej igen. Jeg kan ikke helt forstå at hver omgang ikke afsluttes med en kædemaske og en ny begyndes med luftmasker. Er det korrekt? Vh Daniela 🙂
Hej igen
Ja, det er det 🙂
Men du kan sagtens samle med km og begynde med lm, hvis du synes det er bedre/pænere/nemmere.
Jeg hæklede dog blot min i spiral, og altså uden km/lm. Synes ikke det gjorde noget med højde forskellen tilsidst, da kurven er så rustik. For at udligne forskellen kan allersidste omg. samles med km ved hanken, så ses “spiral-højde-forskellen” ikke så tydeligt 🙂
Vh. Anja
Tusind tak for svar 🙂
🙂 God fornøjelse med kurven
Du har bare de bedste opskrifter … Tak 😊
Jutesnor .. vil du tro man kan hækle et net i det snor ? Eller holde sig til de rustikke kurve ..
Tusind tak Bitten, det er jeg virkelig glad for at høre 🙂
Umiddelbart tænker jeg at snoren er for kraftig, – men at det nok bedre lader sig gøre i det tyndere jutegarn, som blandt andet kan fåes hos Søstrene Grene.
Et super spændende og interessant projekt. Lad mig endelig vide om det lader sig gøre, hvis du giver dig i kast med eksperimentet 🙂
Vh. Anja
Tak for tilbagemelding.
Jeg er ved at færdiggøre en taske magen til den du har lavet af firkanter ✔️
Det er jute fra Søstrene Greene jeg har købt.
Tror simpelthen jeg prøver at bruge opskrift fra taske hæklet i alm. garn.
Så måske 🤔 vil der dukke et foto op af den ..
Lyder super spændende! Tror det kunne være rigtig flot! Glæder mig til at høre, hvordan det er at hækle tasker med 🙂