Min søster og jeg har den hyggelige, men også temmelig frustrerende tradition, at vi hvert år sidst i november, eller først i december, mødes og holder en honning-kage-hus-bagedag. Eller gingerbread-bagedag. Ved ikke helt, hvad jeg skal kalde den. Faktisk ved jeg ikke helt, hvorfor det egentlig er vi holder den dag!? – Udover selvfølgelig, at vi hygger, drikker kaffe og spiser kage.
For vi er nemlig piv ringe til de hersens kagehuse! Det er virkelig bare ikke en af vores spidskompetencer. Vi starter ud hvert år med store drømme og planer. Vi lurer på internettet og er vildt imponerede over alle de flotte huse, slotte og kirker andre laver. Til at begynde med var vi også helt enige om, at det gør vi da lige kunsten efter! Hvor svært kan det være?! Men ak nej! Oh skræk og rædsel!
Hvert år har vi haft gang i limpistolen, alene for at holde skidtet nogenlunde sammen. Så spises kan de heller ikke engang!
For slet ikke at tale om dekorationen. Den ender somregel med at ligne noget et 4 årigt barn kunne gøre både bedre og mere charmerende. Vi diskuterer hvert år, hvad der mon gik galt og “det var også bare fordi”, og hvad skal vi gøre anderledes næste år?
– Så én ting er efterhånden helt sikkert. Vi går ikke ned på udstyr! For det må da bestemt være udstyret, formene, tyllerne eller dejens skyld! Vi kan bare ikke rigtig længere give udstyret skylden. For min søster har alt i udstyr nu. Bare ærgerligt at resultatet ikke følger med det gode værktøj og tilbehør.
Datoen er sat. Så får vi se, om vi denne gang får bikset et hus ud af det. Faktisk tror jeg ingen af os har de store forvetninger om flotte huse længere. Men vi har forventninger om god kaffe og hyggeligt samvær. Det lykkes helt bestemt 🙂
Jeg har lovet, at vi både skal drikke Kanelkaffe, sådan en herlig julet kaffe udgave. Men også kaffe med myntesirup og cacao a la After Eight. Derfor har jeg været ved at lave myntesirup igen. Heldigvis er der stadig mynte i haven, så den del kommer også til at fungere …
Ja, ja, man må glæde sig over de små ting som lykkes 🙂
God dag til jer – Skulle der være nogen blandt jer læsere her på bloggen, som sidder inde med de vise sten i forhold til vellykkede kagehuse, tager jeg med kyshånd i mod nogle fif.
Ja, i må på den igen. Det må i da bare kunne! Det kan ikke passe!!
He he, Det er mega irriterende at vi ikke kan! 😉 Har efterhånden mistet troen på at det nogensinde vil lykkes for os 🙂
Kan du huske da jeg snød, og imponerede jer med mit kagehus (saltdej) Det kan være i skal ty til den løsning.
Ja tak, det kan jeg godt huske 😀 Og du har jo ret i at ingen af dem kan spises, vores pga lim 🙂 Men jeg tror vi forsætter i den rigtige dej – vi er nok en smule stædige begge to, så på et eller andet tidspunkt må det da lykkes 🙂
Nøj jeg glæder mig til kaffe og hygge:-) Jeg laver en masse dej og så er det i år at julemiraklet sker.
Deal 🙂 Vi satser på julemiraklet i år og ellers … så drikker vi bare skøn kaffe:)