Som overskriften siger, den allernemmeste opskrift på hæklede klude.
Det er jo super sjovt (og flot) at hækle karklude med stjerner, hjerter og muslinger. Nogen gange er det alligevel bare rart med en helt enkel og nem opskrift. Sådan én, der kan tages med i sofaen sammen med en god TV-serie. En, hvor man ikke skal tælle og koncentere sig det store.
Opskriften idag er sådan én. Hele kluden har jeg hæklet i halvstangmasker og afsluttet med en kant af fastmasker. Ret meditativ at hækle. Nemt og pænt ♡
Udfordringen ved de hæklede klude, kontra de strikkede, kan være at de bliver for faste og tætte. Og dermed lidt hårde i brug. Det har jeg forsøgt at imødegå her, ved at hækle på nål 4. Synes det fungerer ret godt: Kludene er faste og jævne og holder faconen pænt, samtidig har de, de strikkede kludes lethed.
Se også: Nem opskrift på rib-hæklet karklud
Hæklede klude
Reklame-link
Ca 25 x 25 cm
- 1 ngl. bomuldsgarn 8/4. Jeg foretrækker Mayflower Cotton, Drops Loves You eller Infinity hearts rose
- Hæklenål nr. 4
Video: Lær at hækle halvstangmasker
Opskrift hæklede klude
Start med 44 lidt løse luftmasker. Opslagsrækken kan øges med et vilkårligt antal masker, hvis du ønsker en større klud.
1. Rk: Start i 3. maske fra nålen. 1 Halvstangmaske i hver maske, afslut med 2 luftmasker til at vende på.
2. Rk: 1 Halvstangmaske i hver maske + 2 vende luftmasker til sidst. Vend
Forsæt som række 2 indtil kluden måler 26 cm. I stedet for at afslutte med 2 lm, afsluttes med kun én luftmaske, hvorefter der hækles en række fastmasker hele vejen rundt om kluden. 3 Fastmasker i hvert hjørne.
Du kan også vælge at hækle kanten med en anden farve garn, der udelades luftmasken i sidste række helt og laves i stedet med den nye farve garn.
Hæft ender og glæd dig over dine lækre og miljøvenlige klude ♡
Alle bloggens opskrifter på hæklede klude finder du her

Værsgo’
Du er så hjertelig velkommen til at benytte alle mine gratis opskrifter, men jeg forventer til gengæld at blive krediteret med et link, hashtag eller omtale, hvis du viser ideer eller opskrifter herfra på din egen blog eller sociale medier.
Klude kan man ikke få for mange af og ja, det må gerne være lidt nemt 😉
Jeg er blevet helt bidt af dem her 🙂 Et par afsnit af en god serie gør rigtig meget ved sådan en klud 🙂
Disse klude er uundværlige. Godt at få brugt sine rester.
Ja, de er guld værd. Jeg har efterhånden ikke andet end hæklede og strikkede klude. De er SÅ gode <3
Hejsa…Hvis jeg vil lave håndklæder der passer til…hvor mange masker skal jeg så slå op ?
Hilsen en nybegynder – Betina
Hej Betina
Et godt bud kunne være at måle din klud i bredden. Ønsker du et håndklæde der er dobbelt så bredt som din klud, hækler du det dobbelte antal luftmasker ifht. kludens. Ønsker du kun en halv gang til, i bredden, hækler du halvt så mange ekstra luftmasker.
Håber det kan hjælpe dig på vej 🙂
Vh. Anja
Hej, jeg forstår ikke opskriften skal man vende garnet ved hver stangmaske og hvis man sætter 2 LM på vil den da blive bedre og bedre ?
Hej Freja
Jeg forstår ikke dit spørgsmål.
Jeg tænker det måske kunne være en god hjælp for dig, at se videoen jeg linker til i opskriften. Forhåbentlig kan den besvare dine spørgsmål.
Vh. Anja