Det er ikke så tit vi er fuldt hus til aftensmaden længere. Ofte er vi bare 2.
Jeg har egentlig altid forestillet mig, at jeg ville forsætte med at lave mad – Altså, sådan rigtig lave mad. Som jeg gjorde da børnene var mindre. Den antagelse har vist sig ikke helt at holde stik! Jeg ved ikke – måske har jeg lavet mad nok i mit liv!?! Ihvertfald er lysten til de helt store kulinariske udfoldelser forsvundet, pist, væk!
Jeg nyder stadig at eksperimentere i køkkenet indimellem, men den daglige madlavning skal bare være nem! Dét kriterie opfylder denne ret til fulde.
Rundt om på nettet, har jeg set flere udgaver af denne super enkle alt-i-en-gryde eller one pot pasta. Udgaver med og uden kød. Jeg har selv afprøvet ideen et par gange og den er da virkelig så simpel – men alligevel overraskende god. Det gør noget godt for retten at det hele bliver tilberedt i én og samme gryde.
Jeg lavede retten udfra devisen, hvad køle- og køkkenskabet gemte af gulerødder, tomater, røget medister og krydderurter.
Andre gode muligheder er champignon i skiver, rød peberfrugt i strimler, hakket løg, ærter, chili, chorizo eller anden pølse. Rejer er også ret godt, de skal dog kun koges med de sidste par minutter. Genial restemad!
Få opskriften på andre nemme og lækre retter:
Nem aftensmad: Alt i én gryde – One pot pasta
- 200 g fuldkorns spaghetti
- 4,5 dl vand
- 1 ds hakkede tomater
- 2 groft revne gulerødder
- 1 fed fintrevet hvidløg
- 2 friske groft hakkede tomater
- 50 g røget medister
- 1 håndfuld groft hakket basilikum
- 1 kvist rosmarin
- 1 spsk groft salt
- 2 tsk oregano
Tilbehør: Revet parmesanost og evt. brød. Jeg havde et par pestosnegle liggende i fryseren – de var helt perfekte som tilbehør.
Den laver jeg også tit og ungerne elsker det, en nem livret, whats NOT to like😊
Præcis! 🙂 Den er ganske enkelt genial. Med rejer og rød peber + chili er den altså også super, vil jeg bare lige sige 😀
Har også set det flere steder, må prøves engang.
laver jo selv kun mad til mig, så laver gerne mad til flere dage.
Uh, det lyder som en opskrift jeg bliver nødt til at prøve. Umiddelbart virker det lidt underligt at bare blande det hele sammen, men det ser ud til at blive rigtig godt. Jeg har på samme måde som du lige for tiden i forhold til at lave mad. Det er ikke sjældent vi kun er to eller tre til middag og jeg vælger tit og ofte nemme løsninger. Hvordan det så hænger sammen med antalet spisende, ved jeg ikke rigtig – men det gør det åbenbart 🙂
Jeg kan virkelig anbefale dig at prøve – det er både super nemt og lækkert. Tror godt du kan varme det op igen dagen efter. Måske med lidt ekstra vand tilsat.
Du har ret, egentlig underligt at færre spisende ofte hænger sammen med nemmere retter. Faktisk skulle man synes det var omvendt 🙂
Opskriften er virkelig god, tiden taget i betragtning, og ganske smart at man lige kan bruge grøntsagsskuffens rester.
tænker jeg sagtens man kan
og lige en tanke om hvorfor få mennesker = nem ret…
jo fære du er jo hurtiger er måltidet over stået OG ofte vil man (jeg vil) jo gerne forkæle de andre… derfor lægges der mere i maden… tanker jeg.
Det tror jeg du har ret i. Så er grunden til at gøre lidt ekstra ud af maden ikke heelt så stor … Pudsigt egentlig, men sådan har jeg det også