Min søster fyldte år i går. Rund endda. I den forbindelse havde hun inviteret på lækker sushi, selvom hun rent faktisk også har indbudt til fest senere på året. Hun synes der skulle ske lidt på selve dagen og det kan jeg sagtens følge hende i.
Derfor skulle hun også have en lille gave og ikke nøjes med at vente til selve festen. Hun har tit kommenteret de kranse jeg har bundet til haven, og det var oplagt at lave en eller anden form for krans til hende.
I weekenden var vi i skoven, hvor jeg kom til at snuppe lidt af den smukke mos med hjem. Det er jeg glad for, jeg gjorde og bestemte mig for at binde en enkel mos krans. De er så fine og enkle og ser super smukke ud. Både sammen med lyng, græskar, drivtømmer eller, hvad man nu har.
Heldigvis var der mos nok til to kranse, så jeg også kunne få en, plus lidt små dekorationer til haven.
Mos krans
Kransene er bundet på halmkranse med vindseltråd. Derefter har jeg viklet en efeuranke omkring og fastgjort den med lidt forskellige fine bånd og snore.

Min krans har jeg hængt ned fra udendørslampen ved fordøren.

Nogle af de potter og krukker der tidligere voksede sommerblomster i, blev fyldt med jord og derefter pyntet med mos, drivtømmer og strandsten.
Nogen gange er det virkelig så lidt der skal til for at skabe en forandring. Jeg synes de mosfyldte krukker giver en hyggelig skovstemning i haven, især de krukker som står i flimrende halvskygge.


Den hænger nu og pynter så smukt på væggen ved vores hoveddør, dog ikke på døren det går ikke hos os. Tak for den
Dejligt den ser fin ud der 🙂