Nu er Morten voksen! Og han har også fået sig en yndig kone! Herhjemme har vi haft en mindre skildpaddefest, mens jeg har lavet opskriften og Morten langsomt er vokset frem af nålen.
Morten er stadig en kæk lille fyr med en gigantisk personlighed. De seneste dage er han blevet en ganske stor del af min familie. Til megen glæde og morskab! Lidt anderledes forholder det sig med fruen! Det er endnu ikke den store personlighed som dominerer. Måske fordi hun har så travlt med at se yndig ud? Måske fordi hun endnu ikke har et navn?
Jeg kan simpelthen ikke beslutte mig for, hvad Mortens kone hedder. Derfor håber jeg meget, at I vil hjælpe mig med at navngive hende.
- For sjov har jeg lavet en afstemning – så vil I ikke være søde at afgive jeres stemme ude i højre sidebar? Og derved hjælpe både mig, men også Mortens kone til det helt rigtige navn?
- (I parentes bemærket: Du er helt anonym og skal ikke opgive mail eller noget som helst andet for at stemme. Du skal blot trykke på det navn du synes passer bedst til Mortens kone)
På forhånd tusind tak
——————————————

Opskrift på Morten og frue
Hæklet skildpadde
Reklame-link
Du skal bruge:
- Rester af bomuldsgarn,
- Bamsefyld/vat, køb bamsefyld online lige her
- Hæklenål str 2,5 – 3
Skift farve undervejs når du synes
Overskjold:
Underskjold:
5 lm samles med km
1. Omg: 1 lm 10 fm om ringen, samles med km
2. Omg: 1 lm, derefter fm med udtag i hver m, omg. samles med km (20 m i alt)
3. Omg: 1 lm, derefter fm med udtag i hver anden m, samles med km (30 m i alt)
4. Omg: 1 lm, derefter fm med udtag i hver 3. m, samles med km (40 m i alt)
5. Omg. 1 lm, derefter fm med udtag i hver 4. m, samles med km (50 m i alt)
6. – 7. Omg hækles ens: 1 lm, fm i fm, saml m km (50 m i alt)
Hoved:
4 lm samles m km
1. Omg: 1 lm, 8 fm om ringen, samles med km
2. Omg: 1 lm, fm med udtag i hver m, samles med km (16 m i alt)
3. Omg: 1 lm, fm med udtag i hver 2. m, samles med km (24 m i alt)
4. Omg: 1 lm, fm med udtag i hver 3 m, samles med km (32 m i alt)
5. Omg: 1 lm, fm i fm, samles med km (32 m i alt)
6. Omg: 1 lm, fm med udtag i hver 4. m, samles med km (40 m i alt)
7. – 10. omg: 1 lm, fm i fm, samles med km (40 m i alt)
11. Omg: 1 lm, derefter fm, hvor m *1 og 2 hækles sammen, derefter 3 fm i fm * Gentag fra * til *, samles med km (32 m i alt)
12. Omg: 1 lm, fm i fm, samles med km (32 m i alt)
13. Omg: 1 lm, fm hvor m *1 og 2 hækles sammen, derefter 2 fm i fm* Gentag. Samles med km (24 m i alt)
14. Omg: 1 lm, derefter fm med indtag i hver anden m, samles med km (16 m i alt)
Fyld vat i
15. Omg. 1 lm, fm med indtag i alle masker, samles med km (8 m i alt) Lad en god ende være på garnet til montering.
Ben:
Lav en magisk cirkel
1. Omg: 4 fm om cirklen
2. Omg: fm med udtag i hver m (8 m i alt)
3. Omg: fm med udtag i hver 2. m (12 m i alt)
4. Omg: fm, udtag i hver 3. m (16 m i alt)
5. – 7. Omg: fm i fm (16 m i alt)
8. Omg: fm med indtag i hver 3.- 4. m (12 m i alt)
9. – 12. Omg: fm i fm, slut sidste omg m km (12 m pr. omg.)
Øjne:
Lav en magisk cirkel
1. Omg med sort garn: 4 fm om cirklen
2. Omg: fm, udtag i hver m, saml m km (8 m ialt)
3. Omg, skift til hvidt garn: fm med udtag i hver 2. m, stik nålen i næsten ved midten i en af maskerne, hækles som fm (12 m i alt). Saml omg med km og hæft enderne
Montering:
Ri benene fast på indersiden af underskjoldet, eller hold dem fast med nåle. Sy over og underskjold sammen fra ret siden, så benene syes med imellem de 2 skjolde. Husk at fylde ud med vat inden de syes helt sammen. Sy Mortens hoved på skjoldet. Sy øjne på med sytråd. Mortens kone får lange øjenvipper med sort garn.



Værsgo’
Du er så hjertelig velkommen til at benytte alle mine gratis opskrifter, men jeg forventer til gengæld at blive krediteret med et link, hashtag eller omtale, hvis du viser ideer eller opskrifter herfra på din egen blog eller sociale medier.
Hvor er de søde,kan sagtens huske Morten:0)
Ved godt afstemningen er anonym,men den yndige frue han er ude at spadsere med,er helt klart Mette;0))
Man behøver slet ikke være anonym, kun hvis man vil 🙂 Og du har faktisk ret, Morten og Mette lyder sådan set ret sødt 🙂
Er det bare mig, men er der ikke en fejl ved hækling af Ben? I OMG 3 står der man skal tage ud i hver 3 maske… Burde det ikke være i hver 2 maske?
Det har du da ret i! Ser skisme da ud som om jeg har betjent tastaturet med handsker på 😀
Tusind tak fordi du har gjort mig opmærksom på det, det må jeg hellere få rettet 🙂
Gir’ det ikke mere mening nu? 😀
Jo nu giver det hele meget mere mening👌🏻😉
Perfekt 😀
De er virkelig fine! Hvor store bliver de?
Mange tak 🙂
De måler ca 5-6 cm i højden og omkring 13 cm fra næsetip til slutningen på de bagerste ben
De ser super søde ud. Hvor stor måler skildpadderne?
Mange tak 🙂
De måler ca 5-6 cm i højden og omkring 13 cm i længden