Morgen i haven

Om at leve i nuet

“At leve i nuet er livets teknik –

og alle folk gør deres bedste,

men halvdelen vælger det nu, som gik,

og halvdelen vælger det næste.

 

Og det forrige nu og det kommende nu

bliver aldrig i livet præsente,

og alle folks levetid går sågu

med bare at mindes og vente.

 

For det nu, som er gået, er altid forbi,

og det næste bliver aldrig det rette.

Næ, sørg for, at nuet, du lever i,

én gang for altid er dette.”

Citat: Piet Hein


 

Så sandt og alligevel så svært!

Men hvor har han ret, den gode Piet Hein. Hvor ofte går tankerne ikke til både fortiden og fremtiden? Og hvor ofte tænker man ikke: Når bare lige dette eller hint er på plads … Så …

Med dette lille tankevækkende gruk, vil jeg ønske jer alle den skønneste og mest nærværende dag.

Jeg hopper i haven igen. Hvor jeg vil nyde min morgenkaffe, lytte til fuglene, beundre blomsterne og deres summen. Og så vil jeg være opmærksom på at nyde lige præcis det nu, som er nu.

Høst anemone
Kæmpe Verbena
Lavendel & humlebi
Trommestik Prydløg
Chili og Ananas-kirsebær.
Min bornholmske figen ♡

 

6 kommentarer til “Morgen i haven”

  1. Det er så sandt og vigtigt,men ja, svært specielt når hverdagen starter igen og alt går lidt stærkere.
    Jeg øver mig virkelig på at huske det:0)
    Skønne billeder fra din have og en skøn dag at nyde morgenkaffen ude.
    Fortsat dejlig dag:0)

  2. Åh altså, hvis ikke gruk'et var så snirligt konstrueret, ville jeg vise det til Yngstemand og sige: "Kan du se? Det er jo det jeg siger til dig. Vær nu og her ." Men han gør en indsats. Og jeg minder ham om det. Minder i øvrigt også mig selv om det – ind i mellem.
    Tak for reminderen. Håber din morgenstund og dag blev skøn 😉

  3. Tak for det 🙂 Det er med at nyde opholdsvejret når det er der. Kaffen smager på en eller anden måde lidt bedre når den indtages i haven 🙂

  4. Ja, det er så pokkers svært indimellem! Som Piet Hein skriver så rammende, har jeg bestemt også en tendens til at mindes og længes. Hvilket ikke er dårligt, så længe det bare ikke tager al opmærksomheden fra nuet …

  5. Mon ikke vi er mange, hvor det dér med at være i nuet er en on-going øvelsesproces, jeg tror det. Og det er virkelig også så svært!
    Tak, min morgen i haven var skøn – så kiksede "nuet" senere på dagen … men øvelse gør forhåbentlig mester og i morgen er der atter en dag … 🙂
    Dejlig aften til jer alle

Der er lukket for kommentarer.