Øv, øv og mere øv, mit lille pindsvin er død. Jeg blev sørme så ærgerlig og også lidt trist, da jeg kom ud her til morgen og så ham ligge dér. En meter fra kompostbunken, hvor han boede.
Jeg har i flere år haft stor glæde og fornøjelse af den lille gris. Troligt har han holdt snegle og andet mindre charmerende kryb rimeligt væk fra haven. Og så var han en hyggelig lille pigget fætter når han kom ud i skumringen og møflede rundt i haven – utroligt som sådan et lille dyr kan larme, pulse, snøfte og grynte.
Umiddelbart tænker jeg ikke han er blevet offer for sneglegift. Mon ikke det er for sent på sæsonen?
Sneglegift eller ej, vil jeg alligevel lade dette indlæg være en venlig opfordring til alle om at undgå sneglegift i haverne.
Enig, snegle og især dræbersnegle er ufattelig klamme og ulækre! De er virkelig en belastning når de rydder alt på deres vej. Men paradoksalt er, at den gift de bekæmpes med, i høj grad går ud over pindsvinet, som samtidig er deres eneste naturlige fjende. Pindsvinet er i forvejen en truet dyreart i stor tilbagegang, så jeg vil virkelig opfordre til, at man undlader sneglegiften og i stedet tager livet af sneglene på anden måde.
Heldigvis har jeg ikke selv så mange snegle i min have, måske netop pga pindsvinet, og de snegle jeg støder på, bliver der gjort kort proces over, med et kraftigt hug af spaden, der deler dem i to. Min mor, ved jeg, går en runde i haven hver aften sommeren igennem og klipper sneglene over, med en gammel saks, kun til det formål. Saksen bliver virkelig ulækker og slimet! Selv er jeg ikke helt så glad for sakse metoden, synes det er lidt for ulækkert, derfor bruger jeg spaden. Når jeg fortæller det her, er det også mest for at sige, at der findes andre måder at bekæmpe sneglene på end gift.
Nu jeg ligesom er lidt ude med riven over brugen af sneglegift, vil jeg samtidig huske, at der er mange som ikke bruger gift, men finder på alternative og mere pindsvine venlige metoder til bekæmpelse af snegle. Tak for det 🙂 Jeg håber jo at pindsvinet vil forblive en del af den danske natur og jeg håber af hele mit hjerte, at en ny lille gris på et tidspunkt vil flytte ind i min kompostbunke.
Nu sidder der måske nogen og tænker “hvordan kan hun vide, at omtalte pindsvin var en han?”
Det ved jeg heller ikke med sikkerhed. Men jeg ved, at han pindsvin overhovedet ikke deltager i yngelplejen, der udelukkende er et feminint anliggende. Og da vi aldrig har haft fornøjelsen af unger i haven og omkring kompostbunken, antager jeg at mit pindsvin var et hankønsvæsen.