Mazeppa vest

Så fik jeg opskriften på den smukke og forårsdejlige Mazeppa vest klar. Stor tak til I søde testere!

Jeg synes vesten er et mægtig godt eksempel på, at hæklet tøj hverken behøver være tungt eller kompakt. Fint tyndt garn, og en lidt større nål end garnet nok egentlig foreskriver, kombineret med den skønneste struktur og fine ribdetaljer = Mazeppa vesten.

Her hos mig er den virkelig et kæmpe hit, – så kæmpe, at jeg dårligt nåede at have den på, før min datter (sådan helt selvfølgeligt) adopterede den. Tænker jeg nok må i gang med endnu en Mazeppa. For jeghave min egen, den er alt for skøn, og helt perfekt til forårsgarderoben.

Fakta om opskriften kan du se herunder.

hæklet vest Mazeppa vesten

Fakta om opskriften – Mazeppa vest

Reklame-link

Mazeppa vesten kan hækles i str.: XS (S) M (L) XL (XXL)

Vestens overvidde: 105 (110) 115 (120) 125 (130) cm

Længde fra nakken og ned: 65 cm, eller til ønsket længde. Mazeppa er hæklet oppefra og ned, og er derfor meget let at tilpasse i længden.

Nålforslag: 3 – 3,5, eller den nål der skal til for at ramme hæklefastheden.

Hæklefasthed: 26 m i den angivne struktur = 10 cm

Vejledende garnforbrug: 200 (200) 200 (250) 250 (300) g Blended 600 fra Garnudsalg. Løbemeter pr. 50 g = 300 m

Alternativt garn: Hjertegarn Wool Silk

Ønsker du et mere sommerligt garn uden uld, er Mayflower Cotton 1 rigtig velegnet. Vær dog OBS på løbemeteren

Så længe den angivne hæklefasthed overholdes, kan vesten fint hækles i andet garn.

Derudover skal du bruge: 4 – 6 knapper, Ø 22 – 25 mm

Konstruktion: Vesten hækles oppe fra og ned. Først hækles det øverste af ryggen, dernæst hækles det øverste af forstykkerne direkte på i ryggens opslagrække, hvorefter for- og bagstykker samles, så der dannes ærmegab og resten af kroppen hækles.

Til sidst hækles ribkanter og stolper.

Fordi vesten er hæklet oppe fra og ned, er den let at tilpasse ønsket længde

Sværhedsgrad: Øvet

Køb opskriften via PayPal

Opskriften kan købes til download via PayPal i Eponas butik

Køb opskriften via MobilePay

Har du ikke en PayPal konto, kan du købe opskriften via Mobilepay. Send mig blot en mail med navnet på den opskrift du ønsker at købe, og jeg mailer opskrift som PDF fil, samt nummer på Mobilepay retur til dig.

Jeg tjekker mails mindst en gang i døgnet!

Opskriften koster 40 kr.

eponasdagbog@gmail.com

Mazeppa vest, hæklet vest til damer