Maccaya vinterkjole

Vinterkjole og August måned (!) det harmonerer måske ikke helt, – jeg ved det godt. Men med mindre man er en über-hurtig hækler, er August sådan set en udemærket måned at starte på at hækle vintertøjet.

Derfor har den fine lille Maccaya sommerkjole nu fået selskab af en vinterkjole.

Jeg er nemlig så fornøjet med designet og pasformen på sommerkjolen, at jeg var nødt til også at lave en lille vinterkjole i uldgarn. Maccaya vinterkjole er derfor designet med samme fine blonde på bærestykket som sommerkjolen. En blondekant, som på vinterkjolen går igen nederst på ærmet og ligeledes på skørtet.

Flere fakta om opskriften herunder …

Se også: Alle mine søde kjole- og nederdelopskrifter finder du her

Maccaya vinterkjole

Maccaya vinterkjole – Fakta om opskriften

Reklame-link

Maccaya vinterkjole kan hækles i størrelse: 6-9 mdr. (9-12 mdr.) 1-2 år (2-3 år) 3-4 år

Kjolens overvidde: 56 (60) 63 (66) 69 cm

Hel længde: 41,5 (43) 44,5 (46) 47,5 cm, eller til ønsket længde

Nålforslag: 3 – 3,5 mm, eller den nål der skal til for at opnå kjolens hæklefasthed

Kjolens hæklefasthed: 22 stgm = 10 cm

Lær hvordan du måler din hæklefasthed

Vejledende garnforbrug: 200 (200) 250 (250) 300 g. Drops Flora. Løbemeter pr. 50 = 210 m

Derudover skal du bruge: 1 knap Ø 12 – 15  mm

Konstruktion: Kjolen hækles oppefra og ned med rundt bærestykke og slids i nakken. Det runde bærestykke går efterfølgende over i raglan-udtag. I starten hækles rækker, der senere samles til omgange.

Til sidst hækles ærmer og kanter. Kjolen kan hækles til ønsket længde. Ingen montering

Sværhedsgrad: Let øvet til Øvet

For at hækle kjolen skal du kunne: Luftmasker, fastmasker, stangmasker, kædemasker, kædemasker hæklet i bagerste maskeled, ind- og udtag i stangmasker, indtag i fastmasker

Maccaya vinterkjole
Nakken har slids med knap

Køb opskriften med PayPal

Opskriften kan købes til download via PayPal i Eponas butik

Køb opskriften med MobilePay

Har du ikke en PayPal konto, kan du betale opskriften via MobilePay. Send mig blot en mail med navnet på den opskrift du ønsker at købe, og jeg mailer opskrift som PDF fil, samt nummer på MobilePay, retur til dig.

Jeg tjekker mails mindst én gang i døgnet, og sender til dig, så snart jeg har set din besked.

Opskriften koster 40 kr.

eponasdagbog@gmail.com

Maccaya vinterkjole