Jeg ved ikke med jer, men nogle gange ville jeg ønske, at jeg var en 10-armet blæksprutte. Armene kunne jeg ihvertfald godt bruge …
Lige fortiden har jeg gang i alt for mange hækleprojekter. Det er ikke sådan når skabertrangen og ideerne fylder mere, end hvad antallet af hænder, vedholdenheden og tiden kan matche, så ender det nemlig alt for ofte med at se sådan ud …
Bluse opskrift under udvikling. En opskrift jeg indtil videre er rigtig godt tilfreds med. Eminent pasform, lækkert Kauni garn og et smukt og let mønster. Dog skal jeg efter færdiggørelse af denne, lige have småjusteret i opskriften og hækle den igennem endnu engang. Heldigvis har Kauni mange smukke farver at vælge imellem 🙂
Cardigan opskrift under udvikling. Som jeg nok regner med at trevle op igen, da jeg har fået end bedre idé.
Indimellem bluserne hækler jeg kant (en omgang fastmasker) om mine oldemor firkanter. Dels for at give dem lidt mere “hold”, dels fordi jeg tænker at hækle dem sammen til et tæppe med kædemasker, hvor en fast kant er en fordel.
Hæklediagram på firkanten kan du finde HER
Samtidig sysler jeg lidt med at udvikle en opskrift på en savlesmæk med god pasform og et enkelt udtryk. Her skal også justeres og hækles endnu et par stykker før den sidder lige i skabet.
Så småt er jeg også begyndt at hækle håndklæder til julegaver, samt værtindegaver til julens sammenkomster.
Håndklæde opskrift finder du HER
Hvor ville jeg indimellem ønske, at jeg var bedre til at færdiggøre ét projekt, før jeg kaster mig over et nyt! Genkender I det?
Jeg hopper tilbage i sofaen, til nålene, garnet og blokken. Kan I have en herlig weekend 🙂
Ja tak! Den problemstilling kender jeg kun alt for godt! – og ind imellem trævler jeg opgivede projekter op, for at bunken ikke skal blive for stor, men mon ikke det bare er sådan for kreative hjerner? ;0)
Ps. Jeg er helt vild med din savlsmækker. De har er super fin form!
Det tror jeg du har ret i, om man kan lide det eller ej 🙂
Og mange tak mht. savlesmækkerne. Synes også formen og designet er fint. Er dog nødt til at hækle dem igennem et par gange mere og ændre i opskriften, synes nemlig hals-diameteren er for lille …
Ja!! Men jeg er blevet meget bedre til at droppe et projekt helt, trævle op, og gå videre, hvor jeg tidligere kunne lade det ligge i månedsvis og plage mig…
Den disciplin skal jeg vist have på skemaet 😀
For det er rigtigt, sådan et halvfærdigt og halvmislykket projekt kan nærmest virke småstressende
Det er rigtig fine ting du har gang i.Kender bestemt godt det med at have gang i mange ting og hjernen bare fortsætter med at komme med input.
Beslutningen om at få en ting færdig,før jeg kaster mig over næste projekt er ikke let at holde😉
God søndag.
Præcis! Det kan være både en gave og en forbandelse med en overaktiv hjerne 😀
God aften til dig