Lige for tiden – Ny opskrift på vej

Hold nu fast, jeg har vist hæklet for meget den seneste uge.

Desværre kan det mærkes i mine hænder, – min tommelfinger især! Men jeg blev virkelig så grebet af denne lille sommer-cardigan, at jeg bare var nødt til at blive ved. Kender I det?

… Eller cardigan er måske så meget sagt, egentlig er det vist nærmere en bolero. Men uanset hvad den kaldes, var tanken en lille snild og luftig sag, uden knapper. Lige til at trække i, på kølige sommeraftener. Det synes jeg er lykkedes ret fint.

Opskriften er netop sendt til test-hækling og jeg venter i spænding på at høre, hvordan den fungerer for andre at hækle. Altid så super spændende!

Derudover tænker jeg, det nok ville være en god idé at planlægge en fridag fra hæklenålen. Mine hænder trænger til pause og jeg har vist en have, som kunne bruge en kærlig hånd efter mange dages forsømmelse.

… jeg trisser i haven, rigtig god dag ønskes I alle.

6 kommentarer til “Lige for tiden – Ny opskrift på vej”

  1. Nøj, hvor er den fin. Den er jo perfekt over sommerkjolerne, så man ikke er så bare på arbejde. Glæder mig til at købe din opskrift og komme i gang. 🙂

  2. Åh, så fin den er og skøn sommerfarve. – Håber, det er sommer, når opskriften er klar ☀️🙆🏼‍♀️

    • Tusind tak Bodil 🙂
      Uh, det håber jeg også! Krydser fingre for, at opskriften bare spiller, – med et minimum af rettelser 🙂

Der er lukket for kommentarer.