… Synes lige jeg vil vise seneste projekt frem.
Lige for tiden arbejder jeg på en ny opskrift på den skønneste sweater. En Merle sweater. En herlig sag med 3/4 ærmer og den allerpæneste struktur.
Én sweater til flere typer garn
Målet er en sweatersopskrift der, så længe hæklefastheden passer, kan hækles i forskellige typer garn og stadig have en skøn og udtryksfuld struktur.
Første gennemhækling er denne, i en lækker cremefarvet uldblanding.
Hæklet i uldgarn er sweateren perfekt vamset til kolde vinterdage, – smuk, tæt og jævn i strukturen.
Derudover er jeg ved at hækle endnu en Merle sweater i en bomuld/acrylblanding (se nederste billede). Udtrykket bliver nøjagtig lige så smukt, på en lidt mere rustik og let måde.
Tror ikke, jeg kan beslutte, hvilken jeg foretrækker, men missionen må så absolut siges at være godkendt! ♡

Merle sweateren er forholdsvis enkel at hækle, og man kan ret nemt få sig lidt nyt og lækkert til efterårets og vinteren garderobe.

Nærbillede
Til venstre er Merle sweateren hæklet i en uldblanding.
Til højre i en bomuld/akrylblanding. Hæklet med en lidt større nål, end garnet egentlig foreskriver, hvilket giver en lidt mere let, åben og rustik struktur.
Jeg er vist forelsket ♡
Et rigtigt sødt mønster.
Det virker til begge garntyper er fine til mønsteret/bluserne om den skal være efterår/vinter varm eller lidt mere let forårsagtig.
God dag.
Tusind tak Laila
Jeg er rigtig begejstret for strukturen! Jo mere jeg hækler, jo gladere bliver jeg for det, og det er så fint i begge garntyper 🙂
hej
er det bare at forlænge hvis man ønsker lange ærmer?
Hej Majbritt
Jeg har ikke selv hæklet den med lange ærmer, så jeg må blive dig svar skyldig. Tænker ribben bliver for løs, men igen, jeg har ikke selv gjort forsøget.
Vh. Anja