Yay! Endelig er mine frilandstomater ved at modne. Bedre sent end aldrig, jo! Jeg har skrevet om de tomater før, her på bloggen. Hvordan de er resultatet af et eksperiment.
I det tidlige forår lagde jeg to friske tomatskiver i noget priklemuld. Vandede godt og satte dem i et sydvendt kældervindue og ventede spændt.
Tomater er spirevillige planter, men jeg havde nok ikke helt regnet med at de virkelig ville spire. Men der kom mange, som i rigtig mange, små tomatplanter. Dem tyndede jeg ud i, så kun de to kraftigste skud var tilbage. Imponerende, at to skiver frisk tomat kan blive til planter på ret kort tid. Havde godt hørt, at man kan få tomater til at spire på den måde. Alligevel var jeg noget skeptisk, må jeg indrømme.
Sidst i maj plantede jeg de små planter ud i haven. ! to store baljer, op ad en sydvendt mur. Der har de stået lige siden. Rigtig flotte og kraftige planter med mange tomater. Dog har det knebet med farven. På den anden side, har vi heller ikke haft så meget solskin denne sommer.
Men nu, nu er solen kommet og tomaterne begynder at rødme. Super godt smager de også. Søde og med tynd, ikke-sej skal. Faktisk har jeg også allerede taget frø af dem. De ligger til tørre i vindueskarmen i køkkenet. Det kunne være lidt sjovt, hvis det var muligt efterhånden at avle en tomat, der fuldstændig er tilpasset vækstbetingelserne her på matriklen.
Første ret med tomat eksperimenterne.
Jeg er vild med krydrede og lidt skarpt smagende madvarer og dette er en af yndlings frokostretterne.
Groft brød med friske tomatskiver, spejlæg, ansjosfileter, purløg og kapers. Uhmm … og glæden og smagen er så meget desto større når tomaterne er af egen avl. Virkelig lækkert.
