Er det egentlig ikke lidt sjovt, som tingene vender tilbage, igen og igen?
Det har jeg ihvertfald ofte tænkt.
Grunden til jeg bringer det her med gentagelser på bane idag, er fordi jeg netop har taget mig selv i, endnu engang at synes, at lerpotter er noget af det skønneste af det skønne. I en lang periode har de ellers ikke været iblandt de udvalgte. Det har ikke specielt været dem, jeg har kastet lange og kærlige blikke efter. Men det gør jeg altså igen nu.
Gammel kærlighed ruster ikke. – Åbenbart ♡
Jeg drømmer atter om små indslag, både ude og inde, med de gode gamle lerpotter. Synes den brændte farve er super fin. Længes efter farver med glød og varme. Ligesom jeg heller ikke længere er helt afvisende overfor de forskellige brune farver. En farveskala, som ellers i en årrække ikke har været at finde i mit ordforråd.
Alting vender tilbage, igen og igen …
Jeg har lavet inspirationsboards. Både for at samle ideer, men også for at hylde min genfundne kærlighed.
Tænkte det kunne være så hyggeligt at dele med jer. Måske har I også en genfunden kærlighed? Til lerpotter og andet i den varme ende af farveskalaen? Måske har kærligheden været livslang?
Eller måske en helt anden genfunden kærlighed?
Del endelig …
Se også: Flammende skønhed med hyben dekorationer
Lerpotter en masse
Søde og nemme ideer med de skønne lerpotter
Her i min genfundne brune periode, har jeg også støvet de gamle mælkeflasker af endnu engang. De er da fine ♡
Sikke nogle skønne farver der er på dit foto! Jeg er også helt tosset med lerkrukker, så jeg kan godt følge dig. Jeg har genfundet min kærlighed til den orange farve. Mit teenageværelse var dækket i orange farver en overgang, så jeg har haft det meget svært med den farve i rigtig mange år. Nu kan jeg se det smukke i farven igen, og brugt i de rigtige mængder er den slet ikke så tosset 🙂
Åh ja, orange. Det er også én af de farver som med jævnlige mellemrum dukker op igen, her hos mig. I rigtige mængder er den nemlig slet ikke tosset 🙂 Særlig i sensommeren bliver jeg helt pjattet med orange og alle de flammende farver 🙂
Helt enig med deg. Leirkrukker er og blir en vakker klassiker, år etter år, og jo eldre de blir, dess vakrere.
Sommerhilsen fra Ingrid
Præcis, alderen gør noget godt for lerpotter 🙂 Faktisk er de allersmukkest med masser af patina, synes jeg 🙂
Jeg har virkelig tænkt og tænkt. For lerkrukker og alt rustik synes jeg er flot. Men sådan den genfundne kærlighed, hmmmmmm………………… Det er måske farven lilla. Kan huske jeg var glad for farven som barn(den var vist også mere moderne dengang;0) men er faktisk også rigtig glad for den nu(ikke specielt lilla tøj,men blomster,mønstre osv)
Jeg kan også rigtig godt lide lilla, eller måske mere over i den vinrøde … Men det er lidt pudsigt ikke, som det skifter. Lige pludselig synes man farver eller ting igen er super flotte. Farver man i en lang periode ellers ikke har skelet til 🙂
God aften til dig