Julen er hjerternes fest. Også de hæklede hjerters ♡
Jeg har hæklet mine hjerter dobbelte og bundet en snor i, så de kan bruges som gavevedhæng, eller som ophæng. Alternativt kan man lave en ranke eller en uro. De kan også fint bruges som applikationer i enkelt-udgaven.
Se også: Opskrift på hjerte hæklet i fastmasker
Hæklet hjerte ♡
Reklame-links
- Mayflower Cotton 8/8 eller tilsvarende i anden kvalitet.
- Nål nr. 4
- Lidt vat eller pudefyld
Forkortelser:
- lm = luftmaske
- km = kædemaske
- fm = fastmaske
- dbl.stgm = dobbelt stangmaske
- halvstgm = halv stangmaske
- stgm = stangmaske
Hjerterne er ret nemme.
Hele 1. omgang hækles i én og samme maske, træk masken lidt sammen undervejs:
Se med herunder:
- Start med 4 lm
- Hele 1. omg hækles herfra i den samme maske, nemlig den allerførste lm du lavede.
- Hækl 3 dobbelte stgm i luftmasken.
- Forsæt i samme m, hækl 3 stgm, hækl 3 dobbelte stgm (den midterste er hjertets spids)
- Hækl 3 stgm, 3 dbl.stgm, tilsidst hækles 3 lm
6. Fastgør de 3 lm med en km i samme lm som resten er hæklet i. Hækl 2 lm
7. I første dbl.stgm hækles 3 halvstgm, hækl 3 halvstgm. i hver af de næste 2 masker.
8. Hækl en fm i hver af de næste 3 m, 1 halvstgm i næste maske, 3 stgm i næste m (spidsen af hjertet)
9. Hækl en halvstgm i næste m, derefter en fm i hver af de følgende 3 masker, 3 halvstgm i hver af de næste 3 masker
10. Hækl 2 lm, saml med km i km fra 1, omg. bryd garnet
Hæft ender.
Vil du have hjertet dobbelt, hækles endnu et hjerte efter opskriften.
Derefter hækles de 2 hjerter sammen fra retsiden med fastmasker. Hækl i yderste/bagerste maskeled. Dette gælder også i luftmaskerne, som starter og slutter sidste omg. Der hækles ikke om luftmaskerne, men igennem.
Husk lidt pudefyld inden hjertet hækles helt til.
Det er i sig selv en overvældende ting, at der er en kraft af kærlighed og mening bag alt i universet, hvis man tror på det. Men den tanke, at den kærlighed og mening vælger at fremstille sig selv som en baby født i skidt og møg og yderste fattigdom er genial... og får mig på knæ, bogstavelig talt. Citat: Bono
Det er rigtig sødt, hjertet. Det må prøves.
Tak – Og rigtig god fornøjelse 😀
Rigtig sødt hjerte og en super fin måde at illustrere opskriften på.
Specielt for mig som ikke er så stærk i det med hækleopskrifter.😉
Tak – Det er jeg rigtig glad for at høre 😀