Kyskager

Tænk sig – Jeg har altid forestillet mig at hjemmelavede kyskager var super besværligt og avanceret, at have med at gøre! Derfor har jeg aldrig forsøgt mig med det før. Og så er det i virkeligheden noget af det nemmeste … Lidt overraskende, faktisk …

I går faldt jeg sådan lidt tilfældigt over en opskrift. Som så så nem og enkel ud at den måtte afprøves med det samme. Jeg fulgte tippet med lidt eddike og vips – 2 plader hjemmelavede kyskager. Små søde mundfulde, som smelter på tungen.

Sikke muligheder sådan en enkel opskrift giver … Nu kan jeg lige pludselig også lave fuglereder og lagkager med marengs. Er den klassiske Pavlova kage egentlig ikke også med marengsbund?

Nok lidt typisk for mig, kan jeg ikke bare følge en opskrift. Jeg må teste, tilføje og afprøve forskellige muligheder, hvilket er årsagen til, at mine små kys (ikke helt iflg originalopskriften) er drysset med krymmelkugler inden bagning – Eksperimentet gik fint, det kan godt lade sig gøre og så ser det da lidt festligt ud med de små farveklatter.

Opdatering: Da det oprindelige link til opskriften desværre ikke længere virkede, har jeg videregivet opskriften her:

Kyskager

  • 150 g sukker
  • 3 æggehvider
  • 1/2 tsk lagereddike

Kommes i en skål og piskes indtil blandingen er stiv og sej. Massen fyldes i sprøjtepose. Læg bagepapir på en bageplade. Sprøjt små kyskager direkte på papiret. Bages ved 120 grader i en time (ikke varmluft).

Mine kyskager blev serveret sammen med is, chokoladesovs og lidt karamel flødeskum – virkelig lækkert

7 kommentarer til “Kyskager”

  1. De så fine, jeg bliver lækker sulten, men ved godt jeg bare bliver syg af dem, kan godt forstå du puttede krymmel på.
    De næste du laver må være nogen med farve og smag.

  2. Åh, hvor øv – har du allergi overfor æg, eller er det (oh ve, oh skræk) sukkeret? Ja, må helt sikkert eksperimentere videre. Utroligt det var så nemt, havde jeg virkelig ikke forestillet mig! Lakridspulver kunne sikkert også være godt, eller hindbær saft … 🙂

  3. Det æg, og hvider er værst. .. sammen med rå æg (så ingen mayo) lidt æg i almindelig kage går an i dag, kunne jeg ikke som barn. Derfor er almindelig kagecreme med æg også forbudt.

  4. Ja det er det vel, men jeg vandt til det…. jo der skal tænkes og prioteres
    f.eks. kan remoulade skiftes ud med relish rørt med græsk yoghurt eller cramefraish istedet for mayo….
    Kagecreme i lagkage laves gerne med flødeskum og frugtens. .. eller jeg bruger marmelade og evt bananer….
    Bonus en er at jeg er god (syntes jeg selv) til at være sikker på om evt gæster har alergi… fik mærkligt blikke af koleger og forældre som lærer, da jeg under planlægning af lejrskole tilføje et felt ved tilmelding om allergi, men så kom det jo frem at 2 elever faktisk havde mindre fødevare allergi…. tænk hvis vi ikke havde vidst det!

  5. Faktisk er bælgfrugt allergien mere irreterende, fordi alles råd til spist sundt er spis bønner og linser 😨😵😣😲 selv når de ved jeg har allergi og skal råde mig prson lig (læs en læge)
    Eller den dame i en mad bod i sommers, hvor jeg som sædvanlig spurgte til ingridiens er og da der var både æg og bønner sagde "nejtak det kan jeg ikke tåle" kommenterede "det kan man ikke være allergisk ovr for, hvordan kunne jeg vide jeg var allrgisk" helt ærligt vil man sige noget ligne til en diabetiker!?

    Undskyld den lange post 😳

Der er lukket for kommentarer.