Kreative ideer til efterårsferien

Kreative ideer til efterårsferien for både børn og voksne.

Traditionen tro, et lille inspirationsindlæg til ferien.

Halloween er jo et oplagt tema for efterårsferien. Jeg har ihvertfald tænkt mig, den skal have max gas på den konto:

  • Græskar- og roelygter i haven og på fortrappen. Så mega hyggeligt!
  • Bål, skumfiduser og snobrød behøver ikke kun at høre sommeren til. Faktisk holder jeg allermest af bål om efteråret, hvor mørkets tidlige frembrud, indbyder til fine bål eftermiddage. Noget så hyggeligt at sidde omkring flammerne og skære græskar-lygter. For derefter at slutte af med et velfortjent snobrød, – og måske en skumfidus.
  • Blodige boller med revet rødbede er et hit for børn og barnlige sjæle. Nemme, flotte og forholdsvis sunde oven i købet.
  • (U)hyggelige flagermus, spøgelser og græskar klippet i karton. Skabeloner finder du ved at klikke her: Skabeloner-halloween
  • Lidt mere tidskrævende er papmache græskarene, – men åh, så herligt at fedte med, modellere og male.
  • For voksne, og større børn, er hæklede græskar sjove, søde og nemme
  • Jeg elsker når naturens allersmukkeste overflod (læs: lyng og pyntegræskar bl.a.) arrangeres som små fine stillleben rundt i stuen og i haven ♡. Perfekt ramme om feriehyggen.

Kreative ideer til efterårsferien

Naturens allersmukkeste ♡

Rigtig god weekend, – og en skøn ferie til de heldige.

Vi ses igen i uge 43

4 kommentarer til “Kreative ideer til efterårsferien”

  1. Håber du har en skøn efterårsferie, vi nyder det max og vejret er da bare perfekt.
    Bål ect. Kunne sagsten være en efterårsaktivitet her på matriklen.
    God dag.😊

    • Du kan tro jeg nyder det skønne vejr. Flottere kan det ikke være 🙂
      God fornøjelse med bålet, – Det er SÅ hyggeligt
      God dag til dig 🙂

Der er lukket for kommentarer.