Fredag ♡, weekend om en god håndfuld timer.
Den skarpe martssol har i glimt kastet sit ubarmhjertige og afslørende skær på støvet i krogene, – og de beskidte vinduer. Her hos mig, er der derfor dømt forårsrengøring i weekenden!
Et lille syprojekt, jeg har lovet min datter, skulle der også gerne blive tid til. Hvordan med jer, har I gode planer for de kommende dage?
Og så til det primære indhold i dagens skriv, nemlig:
Hæklet karklud med krydsede stangmasker. Sidste nye skud på opskrifts stammen herfra. Meget apropos rengøring, faktisk. Synes nemlig de hjemmelavede klude er de allerbedste at gøre rent med.
Jeg havde lyst at eksperimentere lidt, og afprøve en idé med krydsede stangmasker. Og hvad er mere oplagt og fornøjeligt til nye eksperimenter, end karklude? De er hurtigt hæklet, er super anvendelige og geniale til værtindegaver.
Resultatet blev disse klude. Opskriften har jeg skrevet længere nede i indlægget. Synes de er blevet ret pæne, – faste i hæklingen og alligevel lette og luftige pga. hullerne fra de krydsede masker.
Se også: Hæklede karklude med stjernemønster
Karklud med krydsede stangmasker, 23 x 23 cm
Bomuldsgarn 8/4 og nål nr. 2,5 – 3. Jeg har brugt nål 2,5, og jeg hækler løst. Hækler du mere fast er nål 3 bedre.
Garn anbefaling
Affiliate-link
Kludene her er hæklet af Mayflowers bomuldsgarn 8/4, som sammen med Drops Loves you 8/4 er mine absolutte favoritter til hæklede klude og håndklæder.
Begge garnmærker holder farven godt, vask efter vask, og så er de spundet tilpas fast, så man ikke sidder og kæmper med garn, som deler sig og tjavser. Drops er en smule kraftigere end Mayflowers. Så alt efter smag og behag, om man foretrækker mere lette eller mere vamsede klude, er henholdsvis Mayflowers eller Drops at foretrække. – Jeg plejer at veksle lidt mellem de 2 mærker og er lige begejstret for begge.
Forkortelser:
m = maske
lm = luftmaske
fm = fastmaske
stgm = stangmaske
Se også: Tips & tricks når du hækler klude
Karklud med krydsede stangmasker
Start med 55 lidt løse luftmasker (Alternativt at hækle luftmaskerne på nål nr. 3,5), vend
- Rk: Start i 2. m fra nålen, fm hele rækken + 3 lm at vende med (som ikke erstatter en m)
- Rk: 1 stgm i første m, *spring 1 m over og hækl en stgm, kryds tilbage og hækl en stgm i den m du før sprang over*. Forsæt fra * til * indtil sidste m, som hækles stgm + 3 lm at vende på
Forsæt som række 2, indtil kluden måler 1 cm mere i længden, end i bredden. Afslut med 1 lm, vend og hækl sidste række i fm.
TIP: Ønsker du en større klud kan mønsteret forøges med et lige antal masker. Husk dog en ekstra lm at vende på, så opslagsrækken skal have et ulige antal masker.
God fornøjelse
Sådan hækles krydsede stangmasker
Kluden startes med en stangmaske i første maske.
Spring derefter en maske over, hækl en stangmaske. Slå garnet om nålen og kryds tilbage og hækl en stangmaske i den maske du sprang over.
Gentages rækken hen, indtil sidste maske som hækles som en almindelig stangmaske. Husk 3 luftmasker at vende på.
Kludene er jævne og faste, men alligevel luftige, med en fin buet kant i siderne pga. vende luftmaskerne.
Endnu flere opskrifter på hæklede klude finder du her
God weekend ♡
Sikke et flot mønster de krydsede stangmasker giver.
Her kommer weekenden til at stå på sygdom desværre, da lillesøster er syg, men måske man skulle støve hæklenålen af, og prøve at hækle en af dine flotte klude.
God weekend til dig.
Tak, ja de giver nemlig et rigtig fint mønster 😀
Hvor trist, at den lille er syg, – Men hvor er der meget sygdom overalt lige pt. Rigtig god bedring med hende
Her skal weekenden også stå i både oprydnings- og rengøringenstegn(Har virkelig også nogle vinduer der trænger)
Mønsteret er rigtig fint,jeg tror jeg skal øve mig lidt mere på hæklekunsten, inden jeg kaster mig ud i det😉
Dejlig weekend.
Mine vinduer er udskudt pga vejret, desværre har jeg ingen undskyldning for ikke at gøre rent indendøre 😀
Men det er jo også super rart, når det er gjort!
Peptalk til mig selv: Jeg finder støvsugeren frem nu! 😀
God søndag
Hvor er de fine både i farve og mønster :0)
Tak Pia 😀 Det er jeg glad for at høre 😀