Juletræer til julebordet

Små juletræer af karton til julebordet …

Jeg har lavet små karton træer til at dekorere julebordet med. Jeg valgte at lave mine i naturfarvet karton, men faktisk kunne de også være super fine i guld eller sølvfarvet karton … eller grøn … eller …

 

 

Juletræer  af karton – DIY

Jeg tegnede og klippede to forskellige størrelser trekantede skabeloner. En i 10 centimeters højde og en i 15.

Derefter tegnede jeg efter skabelonen på kartonen og klippede en masse trekanter ud.

4 trekanter lægges oven på hinanden og syes forsigtigt ned gennem “stammen” med symaskinen. Skal træet have lidt mindre fylde, ser det også fint ud kun at lægge 3 oven på hinanden.

Derefter er de strøget fra hinanden med strygejernet på svag varme.