Jolien cardigan

Så fik jeg også opskriften på Jolien cardigan færdig.

Jolien cardiganen er en hel enkel, lige op og ned cardigan med en klassisk facon og ribkanter. Det, der i mine øjne, alligvel gør Jolien til noget helt særligt, er den virkelig pæne struktur.

Mit ønske var at lave en cardigan, der kan anvendes til det hele. Til hverdag. Til fest. Til vinter. Som overtøj til forår og sommer. Til bukser. Til kjoler. Til shorts. Jeg synes det er lykkes.

Jolien er hæklet oppefra og ned, og kan derfor også hækles til præcis den længde man måtte ønske. Endnu et plus i min bog.

Mange flere fakta om opskriften findes herunder …

Se også: Alle mine hækleopskrifter til dame

Jolien cardigan, hæklet cardigan til dame

Jolien cardigan – Fakta om opskriften

Reklame-link

Jolien cardigan kan hækles i str.: (XS) S (M) L (XL) XXL

Cardiganens overvidde: (104) 110 (116) 121 (126) 131 cm

Hel længde: (59) 59 (61) 61 (63) 63 cm, eller til ønsket længde

Nålforslag: 3 mm, eller den nål der skal til for at ramme hæklefastheden.

Hæklefasthed: 24 stgm = 10 cm

Cardiganens struktur kan du lære at hækle her

Vejledende garnforbrug: (500) 550 (600) 600 (650) 700 g Drops Flora. Løbemeter pr. 50 g = 210 m

Så længe cardiganens hæklefasthed kan overholdes, kan den fint hækles i andet garn.

Derudover skal du bruge: 6-7 knapper Ø 20 mm

Konstruktion: Cardiganen hækles oppefra og ned. Først hækles det øverste af ryggen, dernæst hækles forstykkerne direkte på ryggens opslagsrække og halsen formes. For- og bagstykker samles så der dannes ærmegab og kroppen hækles. Ærmer og ribkanter hækles direkte på. Ingen montering

Sværhedsgrad: Let øvet til øvet

For at hækle cardiganen skal du kunne: Luftmasker, kædemasker, halvstangmasker, halvstangmasker i bagerste maskeled, stangmasker, indtag og udtag i stangmasker, hækle rækker hvor vendeluftmaskerne udgør første maske og at sidste maske således skal hækles i 2. lm fra rækken før

Hæklet cardigan

Køb opskriften via PayPal

Opskriften kan købes til download via PayPal i Eponas butik

Køb opskriften med MobilePay

Har du ikke en PayPal konto, kan du betale opskriften via MobilePay. Send mig blot en mail med navnet på den opskrift du ønsker at købe, og jeg mailer opskrift som PDF fil, samt nummer på MobilePay, retur til dig.

Jeg tjekker mails mindst én gang i døgnet, og sender til dig så snart jeg har set din besked.

Opskriften koster 40 kr

eponasdagbog@gmail.com

Jolin cardigan, hæklet cardigan
Jolien cardiganens smukke struktur og pæne ribkanter

2 kommentarer til “Jolien cardigan”

Skriv en kommentar