Jessie trøje

Næh, hvor jeg synes Filcolana Merci er et skønt garn. Halvt bomuld, halvt uld, og ekstremt blødt og luftigt. Det er første gang jeg har lige præcis dette garn mellem hænderne, og jeg må sige, at det bestemt ikke er sidste gang! Dette er ingen reklame, udelukkende begejstring.

Gennem tiden har jeg afprøvet en del uld/bomuldsblandinger og indtil nu, topper det vist listen over det blødeste og luftigste, jeg har afprøvet af lige netop den blanding.

Jeg har brugt Merci til Jessie trøjen, som jeg udgiver i dag, og det spiller så smukt sammen med trøjens smukke og luftige struktur.

Mit ønske var at designe en helårs trøje, – en der luner om vinteren, men samtidig er velegnet til køligere sommerdage og aftener. Jeg synes det er lykkes! Jessie trøjen er let og luftig med smukke detaljer og den allerpæneste struktur.

Men faktisk kan Jessie trøjen også snildt hækles i det mere ydmyge bomuldsgarn 8/4 med et fint resultat. Den hvide trøje med korte ærmer, som jeg viser nederst i indlægget er hæklet i 100% bomuld.

Flere fakta om opskriften kan du se herunder …

Se også: Alle mine opskrifter på sweaters og trøjer til de små, kan du finde her >>

Jessie trøje – Fakta om opskriften

Jessie trøje kan hækles i størrelse: 6-12 mdr. (2-3 år) 4-5 år (6-8 år)

Trøjens brystvidde: 56 (66) 76 (86) cm

Hel længde: 34 (35,5) 38 (43) cm, eller til ønsket længde

Nålforslag: 3 mm, eller den nål der skal til for at opnå trøjens hæklefasthed

Trøjens hæklefasthed: 23 m x 13 rk. i trøjens struktur = 10 x 10 cm

Lær hvordan du måler din hæklefasthed her

Vejledende garnforbrug: 200 (250) 250 (300) g. Filcolana Merci, 50% uld/50% bomuld, Løbemeter pr. 50 = 200 m

Alternativt garn: Bomuld 8/4, vær dog OBS på løbemeteren

Derudover skal du bruge: 7-8 knapper Ø 16 – 18 mm

Konstruktion: Trøjen hækles oppefra og ned.

Først hækles det øverste af bagstykket, dernæst hækles det øverste af forstykkerne direkte på i bagstykkets opslagsrække. Når det øverste af begge forstykker er hæklet, samles for- og bagstykker, så der dannes ærmegab og resten af kroppen hækles.

Ribkanter samt stopler hækles direkte på trøjen og til sidst hækles ærmer på oppe fra og ned.

Hjælpevideoer:

Sværhedsgrad: ★★★★☆

Klassifikation af sværhedsgrad kan du se her

For at hækle trøjen skal du kunne: Luftmasker, fastmasker, (løse ) kædemasker, (løse) kædemasker hæklet i bagerste maskeled, halvstangmasker, halvstangmasker hæklet i bagerste maskeled, stangmasker, stangmasker hæklet i bagerste maskeled.

Jessie trøje
Bagfra. Læg mærke til den fine detalje langs skulder og nakke

Køb opskriften med PayPal

Opskriften kan købes til download via PayPal i Eponas butik eller i min Ravelry Store

Køb opskriften med MobilePay

Har du ikke en PayPal konto, kan du betale opskriften via MobilePay. Send mig blot en mail med navnet på den opskrift du ønsker at købe, og jeg mailer opskrift som PDF fil, samt nummer på MobilePay, retur til dig.

Jeg tjekker mails mindst én gang i døgnet, og sender til dig så snart jeg har set din besked.

Opskriften koster 40 kr

eponasdagbog@gmail.com

Jessie trøje
Jessie med korte ærmer hæklet i bomuld 8/4. Fineste sommertrøje

God weekend

4 kommentarer til “Jessie trøje”

Skriv en kommentar