Januars 1. karklud

Godt nyt år allesammen.

Traditionen tro er Januar en karklud-måned, ihverfald her på adressen. I den forbindelse har jeg lavet et par helt nye gratis opskrifter.

Den første, som jeg deler idag, er en enkel og rigtig pæn klud med stangmasker og hulmønster. Ganske nem, så også den mindre øvede kan være med.

Opskrift nummer 2, er jeg netop ved at færdiggøre, – den kommer på bloggen i løbet af måneden. Indtil da, kan jeg da røbe, at den er en smule mere avanceret og forøvrigt rigtig hyggelig at hækle.

Stay tuned.

Se også: Alle mine gratis opskrifter på hæklede klude

Hækleopskrift karklud med hulmønster

Hækleopskrift, karklud med hulmønster

Reklame-link

Ca. 25 x 25 cm

Info

Ønskes en større klud, kan opslagsrækken øges med et lige antal masker.

Rækkerne vendes med luftmasker, som også tæller for første maske.

Hækleopskrift, karklud med hulmønster

55 lm

  1. Start i 4. m fra nålen, 1 stgm i hver m rækken ud (53 m), vend
  2. 4 lm, spring over 1. og 2. m, 1 stgm i 3. m, *1 lm, spring over 1 m, 1 stgm i næste m*, gentag * – * rækken ud, sidste stgm sidder i 3. lm fra rækken før (53 m), vend
  3. 2 lm som udgør 1. m så den springes over, *1 stgm om lm, 1 stgm i stgm*, gentag * – * rækken ud, sidste stgm sidder i 3. lm fra rækken før (53 m), vend
  4. 2 lm som udgør 1. m så den springes over, 1 stgm i hver m rækken ud, sidste stgm sidder i 2. lm fra rækken før (53 m), vend
  5. Som rk. 4

Gentag række 2, 3, 4 og 5 endnu 6 gange

Derefter hækles 1 række som række 2 og en række som række 3. Bryd garnet, træk igennem og hæft ender.

Værsgo’

Du er så hjertelig velkommen til at benytte alle mine gratis opskrifter, men jeg forventer til gengæld at blive krediteret med et link, hashtag eller omtale, hvis du viser ideer eller opskrifter herfra på din egen blog eller sociale medier.