Har du først én gang prøvet at bruge hjemmelavede karklude i køkkenet, vil du med garanti aldrig bruge andet. De er dybt vanedannende! Jeg elsker mine hjemmegjorte klude og bruger dem hver eneste dag. De er rare at røre ved og de suger fænomenalt godt! Og så er de pæne! Virkelig pæne.
Derfor skal du hækle eller strikke dine klude selv
♡ De er bæredygtige og miljøvenlige. Ingen microplastic, som udledes i havene. En karklud holder i mange år og bliver nærmest kun bedre med alderen.
♡ De er billige. En karklud kan hækles eller strikkes, for omkring 6-9 kr pr. klud, alt efter størrelse og garnkvalitet. Nederst på siden linker jeg til det bedste, og samtidig det billigste garn til karkludbrug.
♡ De er geniale som “prøveklude” til nye mønstre. Jeg afprøver tit nye hækle teknikker på karklude.
♡ Søde som værtindegaver. Giv din hjemmelavede gave den sidste finish med enkle banderoler. Jeg bruger mine egne hjemmedesignede banderoler, som ser brandgodt ud, især hvis de printes på genbrugspapir. Du finder dem gratis her, lige til at printe: Til-strik-og-haekling eller Banderoler-til-klude
Hjemmelavede karklude, tips og tricks
Indeholder affiliate-links
♡ Start altid med at hækle en række forholdsvis løse luftmasker. Alternativt anvende en nål et halvt eller helt nr. større, end resten skal hækles med. Derved undgår du den stramme kant, som trækker, krøller og gør kluden skæv.
♡ Hæklede klude har en tendens til at blive ret faste ifht. de strikkede. Hækler du generelt fast, er det derfor en fordel at hækle hele kluden med en nål, som er et halvt til et helt nummer større, end angivet i opskriften. På den måde slipper man for de alt for faste klude, som er svære at vride ordentligt op.
♡ Ved flerfarvede klude, hjælper det at ligge kluden i blød i koldt vand tilsat et godt skvæt lagereddike, for at modvirke farveafsmitning. Lad den bare ligge et halvt til et helt døgn.
♡ For at suge ordentligt, skal nye karklude altid vaskes ved mindst 60 grader inden brug. Læg evt. kludene i blød i koldt vand, et døgn, inden vask. Dette trick øger sugeevnen ved nyt bomuld.
♡ Velegnet garn og garnblandinger til karklude er: 100% bomuldsgarn, bomuld/bambusblandinger, bomuld/hørblandinger samt 100% bambusgarn.
♡ Garn og garnblandinger, kan købes online til yderst fornuftige priser og lynhurtig levering, hos Rito.dk
♡ Selv foretrækker jeg Drops Loves you 8/4 eller Mayflower cotton 8/4 junior. Lækre garnkvaliteter, som holder farven pænt, selv efter mange vaske. Det bedst er dog, at garnet er spundet så det er nemt at hækle med. Med disse 2, undgår du det irriterende garn, som deler sig og tjavser.
♡ Alle mine forskellige opskrifter på hæklede og strikkede klude finder du HER. Lige fra de helt nemme, til de lidt mere avancerede.
Et lille udsnit af bloggens klude


Skøn zig zag klud i retrofarver
