Mon ikke det er på tide med et juleindlæg?
Jeg har været så opslugt af Cloud mønsteret, at julen er blevet en smule forsømt … (Det samme er vasketøjsbunken og rengøringen! Der er vist lidt at rette op på i løbet af weekenden!) …
… Men som I ved, er jeg ret glad for hjemmelavede gavevedhæng. De er hyggelige og overskuelige at lave, og de ser fine og fornøjelige ud på julegaverne.
Så for at råde lidt bod på det manglende juleri, har jeg samlet alle Eponas forskellige udgaver af vedhæng. Efterhånden er det vel på høje tid at få pakket ind og gjort ved, eller er det bare mig, som er bagefter?
I stedet for at lede alle indlæg igennem, er de ihvertfald lige her, hvis du selv skulle mangle lidt nemt og fint pynt til gaverne.
Der er en del forskellige at vælge mellem, også, hvis man ikke er til hækling. Flere af ideerne er forøvrigt rigtig fine at lave en hyggelig juleeftermiddag sammen med børn.
Hjemmelavede gavevedhæng
Vedhæng af Hama perler ... En hyggelig eftermiddagsaktivitet med børn eller børnebørn
Smukke dobbelte hæklede stjerner, et af de lidt mere tidskrævende vedhæng
Hel enkel og nem hæklet stjerne
Selvhærdende ler er genialt til både voksne og børn! Intet mindre. Køb den færdig, eller find opskriften på hjemmelavet ler lige her
Lav selv små kvaster af jutegarn
Saltdej … Endnu en skøn aktivitet med børn. Opskrift her
Lad de slidte jeans få nyt liv ved symaskinen. Nemme og rustikke stjerner
Juletræer hæklet direkte om jutesnor, også et sødt og enkelt vedhæng
De allernemmeste, men absolut skønneste hjerter hæklet af jutegarn
Bedste weekend til jer
Det er altså sødt, at tilføje lidt ekstra til indpakningen (:
– A
Præcis, det er altså lidt sødt 🙂
Sikke mange flotte vedhæng du har fundet på! God ide at samle dem, så det er let at se udvalget – selv om det gøre det sværer at vælge ;0)
Tusind tak Pia 🙂
Glædelig jul til dig! Jeg har været i gang med de dobbelte julestjerner, som er sjove at lave og ser helt fantastiske ud både på grangrene og på gaver.
Får jeg tid (hohoho) tror jeg også, at vil forsøge med dobbelte hjerter.
Hvor er jeg glad for at høre, at du er glad for stjernerne 🙂
De er nemlig bare så søde, – Min datter har hængt sine på en troldegren, hvilket også ser super fint ud.
Krydser fingre for du finder lidt tid til hjerterne, dem tror jeg også du ville kunne lide at lave 🙂 (Faktisk er de en del hurtigere end stjernerne)
Og en rigtig glædelig jul til dig 🙂