Nu hvor sommerferien nærmer sig, kom jeg til at tænke på barndommens sommerferier. Sommerferier, hvor solen altid skinnede, dagene var uendelige og ferien syntes at vare (næsten) forevigt! – Længe i alt fald. Jeg mindedes Anders And blade i drømmesengen og soppebassiner fyldt med solvarmt vand, græsafklip og smådyr. Og hvis man var rigtig heldig, havevanderens kolde gys når den vendte og ramte en sommervarm krop.

Opskrift på hjemmebagte kræmmerhuse
- 1 æg
- 50 g sukker
- 50 g hvedemel
- 50 g smeltet smør
Pisk æg og sukker lyst og luftigt og vend forsigtigt mel og smør i. Tegn cirkler på bagepapir, ca 15 cm i diameter og smør dejen tyndt ud indenfor cirklerne. Bages ved 220 grader uden varmluft i ca 5-7 min eller til kagerne begynder at blive gyldne. Tag pladen ud af ovnen og fold straks til kræmmerhuse der sættes i smalle glas og køler af.
TIP: Bag ikke for mange ad gangen, hvis kagerne bliver for kolde, knækker de når de foldes.

Jeg bliver helt rørt over at læse dine ord!
🙂 Jeg blev faktisk også selv lidt sentimental ved tanken om mormor 🙂