Hæklet køkkenhåndklæde med sommerfugle. I den fineste turkisgrønne farve. Så kan det næsten ikke blive mere sommerligt!
Jeg er mægtig fornøjet med håndklædet, det blev præcis som forestillet på min indre nethinde. Når man som jeg, gerne eksperimenterer med at lave egne opskrifter, er det nemlig langt fra altid det går sådan.
Jeg har bunkevis af halvfærdige eksperimenter liggende. Eksperimenter, som ikke just blev som ventet og egentlig bare venter på at blive trevlet op igen.
Men når det lykkes, når det bliver som ønsket, er det en kæmpe tilfredsstillelse.
Har du lyst, finder du opskriften under næste billede.
Se også: Matchende karklude med sommerfugle
Hæklet køkkenhåndklæde med sommerfugle 44 x 34 cm
Affiliate-links
Jeg har brugt:
2 ngl. Drops Loves you 8/4, lys turkis + nål nr. 3, samt en lille stump lædersnøre til ophæng
Forkortelser
- m = maske
- lm = luftmaske
- km = kædemaske
- fm = fastmaske
- hstgm = halvstangmaske
- stgm = stangmaske
- dbstgm = dobbelt stangmaske
Hæklet køkkenhåndklæde med sommerfugle
Vær OBS på hele tiden at have 76 m i rækken! Den sidste m i hver række, samt enkelte m ifbm. sommerfuglene kan være lidt vanskelige at finde.
Start med 78, ikke for stramme luftmasker
- række: Start i 3. m fra nålen. 1 hstgm i hver m (76 m) + 2 lm til at vende med
- rk: hstgm hele rækken + 2 lm at vende på
- rk: Som rk. 2
- rk: Som rk. 2
- rk: Som række 2, dog afsluttes rækken med 3 lm at vende med
- rk: 7 stgm, 5 lm, spring over 5 m fra rk 5, *14 stgm, 5 lm, spring over 5 m*, *-* 3 gange. 1 stgm i hver af de sidste 7 m + 3 lm at vende på (billede 1)
- rk: 6 stgm, 7 lm, spring over 7 m, *12 stgm, 7 lm, spring over 7 m*, *-* gentages 3 gange, 6 stgm + 2 vende lm (billede 2)
- rk: 1 hstgm i hver af de første 6 m, 3 lm, 1 dbstgm ned i den 3. oversprungne maske fra rk. 5, 3 lm, * 12 hstgm, 3 lm, 1 dbstgm, 3 lm*. * – * 3 gange, 6 hstgm + 2 vende lm (billede 3)
- rk: 1 hstgm i hver af de første 6 m (den sidste maske kan være lidt svær at finde og ligeledes at stikke nålen i. Er den helt umulig, kan du i stedet hækle den 6. hstgm om lm buen), 3 hstgm om lm buen, 1 hstgm i dbstgm, 3 hstgm om lm buen, *12 hstgm (den 12. m kan være svær at finde og få nålen i, ellers som ovenfor), 3 hstgm om buen, 1 hstgm i dbstgm, 3 hstgm om buen*, * – * 3 gange, 6 hstgm + 2 lm at vende på (billede 4)
- rk: hstgm hele rækken + 2 lm
- rk: Som rk. 10
- rk: Som rk. 10
- rk: Som rk. 10
- rk: Som rk. 10
- rk: Som rk. 5
- rk: Som rk. 6
- rk: Som rk. 7
- rk: Som rk. 8
Gentag fra række 10 – 19 yderligere 5 gange (7 rækker sommerfugle i højden)
Efter sidste repetition hækles 4 rækker halvstangmasker, husk vende luftmasker.
Som afslutning på den allersidste række hækles 3 lm (tæller for den 1. stgm i den hæklede kant), vend arb. og hækl 1 stgm, 1 lm, 2 stgm i den samme hjørne maske.
Derefter hækles en kant om hele håndklædet med krydsede stangmasker. Spring 1. m over, stgm i næste m, kryds tilbage og hækl 1 stgm i den m du lige har sprunget over. Forsæt håndklædet rundt, i hjørnerne hækles 2 stgm, 1 lm, 2 stgm i samme m. Omgangen samles i 3. lm med en km.
Det er altid lidt af en udfordring at hækle langsiderne, hvor der ikke er tydelige maskemarkeringer. Derfor må det nødvendigvis blive lidt på gefühl. Pas dog på, ikke at hækle for tæt, så kanten buer.
I indlægget her viser jeg, hvordan man hækler krydsede stangmasker.
Værsgo’
Du er så hjertelig velkommen til at benytte alle mine gratis opskrifter, men jeg forventer til gengæld at blive krediteret med et link, hashtag eller omtale, hvis du viser ideer eller opskrifter herfra på din egen blog eller sociale medier.
Hold nu op, hvor er det fint 🙂 Jeg er vild med dine sommerfugle, men det kommer vist til at kræve mod, at kaste mig ud i det projekt ;0)
Mange tak Pia 🙂
Så nydelig håndkle.Det fikk jeg lyst til å prøve meg på å lage for å ha på kjøkkenet i mitt sommerhus. Tusen takk for oppskriften.
Beste hilsen Ingrid på http://www.ingridtunheim.no
Tak 🙂 – Og rigtig god fornøjelse, tror det vil passe perfekt til sommerhuset 🙂