Hæklet hue til store børn og voksne.
Jeg har simpelthen været så grebet af baby-hækling på det seneste, men for at der ikke udelukkende skal gå små størrelser i den, har jeg været i gang med uldgarn og nål til de store piger.
Lækre varme ribhæklede huer med dobbelt ombuk og kvast. Præcis som de unge damer har beskrevet, at en hue skal se ud efter deres hoved.
Mangler du selv en hue som ekstra julegave, kan det sagtens nåes endnu.
Huen er nemlig hurtigt hæklet. Halvstangmasker, hæklet til et rektangulært stykke, som efterfølgende hækles sammen langs langsiden og trækkes sammen i toppen. Hertil tilsættes tykt uldgarn og nål 5,5, hvilket gør huen til et forholdsvis overskueligt projekt.
Se også: Matchende rib-hæklet tørklæde eller vanter

Hæklet hue med 2 ombuk
Reklame-link
Str. one-size til store børn og damer. Huen kan tilpasses forskellige hovedmål
Huen hækles på den lange led, hækles sammen langs siden og syes sammen i toppen efterfølgende.
- Hæklenål nr. 5,5
- Tykt uldgarn, 2 – 3 ngl. af 90 m (alt efter ønsket størrelse på huen)
- Kvast (Jeg har brugt en 12 cm akrylkvast) Stort udvalg af smukke kvaste finder du her
Hæklet hue
Start med 62 ikke for stramme lm (52 lm, hvis du kun ønsker 1 ombuk)
- Start i 3. m fra nålen, hstgm hele rækken, 2 lm, vend
- hstgm hæklet i det bagerste maskeled hele rækken, pånær allersidste m, som hækles gennem begge led, 2 lm vend
- Gentag række 2 indtil arbejdet har det ønskede hoved-mål (målt på tværs af rækkerne). Hækl den gerne et par cm kortere end hovedets omkreds. Rib-hæklingen giver sig
- Når arbejdet har det ønskede mål, foldes stykket dobbelt og hækles sammen med km langs den lange side. Hækl sammen fra vrangsiden
- Sy toppen sammen efter denne vejledning
- Hæft ender og sy kvasten fast

Værsgo’
Du er så hjertelig velkommen til at benytte alle mine gratis opskrifter, men jeg forventer til gengæld at blive krediteret med et link, hashtag eller omtale, hvis du viser ideer eller opskrifter herfra på din egen blog eller sociale medier.
De er virkelig fine! Bruger du aldrig at hækle opslagskanten? Jeg synes det er nemmere at ramme den rigtige fasthed fra starten på den måde – men jeg er jo heller ikke nær så rutineret en hækler som dig!
Nej aldrig, men udelukkende fordi jeg er virkelig ringe til det 😀 Jeg har øvet og øvet, for jeg kan godt se ideen i det, men indtil videre er projekt “hæklet opslagskant” skrinlagt 😀
De er virkelig fine og pigerne ser så søde ud med dem på❤️
Ja, de ser helt vildt søde ud med dem på <3
Åh, når min går til må jeg lokke min mor til, at lave en hjemmedesignet 😀
– A
Kan være du kan overtale hende ved at fortælle, at den er super nem og hurtig at hækle 😀
Hvilket garn har du brugt? 🙂 simpelthen så fin og enkelt en hue
Huen er hæklet i 100% uld, desværre husker jeg ikke længere hvilket mærke, – Det var et par nøgler jeg havde liggende til overs 🙂
Et lille tip: Huen kan med fordel hækles i et garn som foreskriver nål 4,5, selvom den hækles på nål 5,5, da undgår du at den bliver alt for kompakt og stiv.
Vh. Anja
Hej Anja.
Jeg sidder og skal til at sy huen sammen.. MEN når jeg trykker på linket til vejledningen, så kommer jeg ind på et hæklet græskar..
Hvad gør jeg? 🙂
Mvh
Hej Cecilie
Scroller ned i indlægget med det hæklede græskar, dér er vejledningen. Princippet i sammensyningen er nemlig fuldstændig den samme 🙂
Vh. Anja
Hej 😊
Hvis man slet ikke ønsker ombuk, hvor mange masker vil du så foreslå ?
Hilsen
Hanne
Hej Hanne
Da det er over et år siden jeg lavede opskriften, og heller ikke har hæklet den siden, – har jeg den ikke lige, i hverken fingrene eller hovedet længere. Men jeg kan se, at jeg har skrevet 10 færre masker, hvis man kun ønsker ét ombuk. Ingen ombuk, må så være lig med 20 færre masker.
Men det er helt uden garanti, da jeg aldrig selv har afprøvet opskriften uden ombuk.
Vh. Anja
Hej Anja
Tak for dit svar 😊
Jeg skal hækle en hue til min søn og han vil ikke have et ombuk og det skal også være en hue som sidder til….altså uden for meget ekstra hue, hvis du forstår.
Jeg tænker at man sagtens kan anvende huen uden at sætte kvast på ? Den blir vel fin i lukningen i sig selv ?
når man hækler den sammen, gøres det så i bagerste maskeled eller i hele masken ?
Hanne
Hej igen
Jeg tror jeg er med på, hvad det er du søger.
Personligt synes jeg den egner sig bedst med kvast. Det kan ikke undgåes, at huen buler og der ligesom er for meget hue, når den hækles som ét rektangulært stykke, der trækkes sammen i toppen.
Hvis det var mig, ville jeg nok i hvertfald hækle med tyndere garn og en mindre nål, så huen ikke bliver helt så voldsom på toppen. Nål 3 og garn a la Drops Flora, baby merino eller lign. tænker jeg.
Du må måle opslagsrækken på hans hoved for at se, hvor mange masker.
Huen kan syes sammen, eller hækles sammen med km. Jeg synes det bliver bedst og mindst tydeligt i bagerste maskeled. Men smag og behag 🙂
Vh. Anja
Hej Anja 😊
Nu har vi vendt den sønnen og jeg, og det er helt iorden at den ikke vil komme til at sidde helt til 😊 jeg tænker at man istedet for kvasten, kunne hæfte det hue, der ligesom ville være for meget, med et par tråde (håber du forstår hvad jeg mener), så toppen ligesom ligger mere ned?
Jeg har købt Merino uld, dog ikke baby Merino. Hvilken størrelse nål ville du så bruge ?
Da jeg synes det virker som en nem opskrift og lækker hue, håber jeg det kunne gå ?
Har lige hæklet et par vanter i samme garn til svigerdatteren, og de er virkelige blevet fine 😊 tak for nogle opskrifter som er nemme at gå til 😊
Hilsen Hanne
Hej Hanne
Jeg er rigtig glad for at høre, at du har glæde af opskrifterne 🙂
Jeg ville bruge den nålstørrelse, som garnet foreskriver (du kan sagtens bruge merino garn), så må du måle på din søn, hvor lang opslagsrækken skal være på den givne nål.
Du kan tage et kig på den vejledning til sammensyning, jeg linker til i indlægget. Den giver en forholdsvis flad sammensyning.
Vh. Anja