Hagesmække kan man vel næsten ikke få for mange af til de små? Derfor synes jeg, at de ligesom kludene, skal være nemme og enkle at hækle.
Til idag har jeg lavet en opskrift som virkelig er så super enkel og nem, at man hurtigt kan hækle sig en hel stak lækre bomuldssmække med den allerfineste struktur.
Opskrift på karklude, med samme fine struktur, kan du finde her

Hæklet hagesmæk
Reklame-link
One-size
- 1 ngl. Mayflower cotton 8/4
- Nål 3 – 3,5
Garnforslag

Mayflowers smukke støvede rosa til pigerne og fineste isblå til drengene
Info
Hagesmækken hækles på den lange led.
Alle rækker vendes med 1 lm, som ikke tæller for en maske.
Hæklet hagesmæk
47 ikke for stramme lm (Ønskes smækken længere, hækles på 53 lm)
- Start i 2. m fra nålen, fm hele rækken (46 m) 1 lm, vend
- 1 fm i 1. m, * spring over 1 m, 1 stgm og 1 fm i næste m*, gentag * – * indtil der er 1 m tilbage på rækken, rækken afsluttes med 1 fm i sidste m, 1 lm, vend.
- Gentag række 2 i alt 6 gange
Række 8 hækles som række 2, dog stoppes rækken 8 masker før, ved at hækle den sidste fm i m nr. 38. Der er således 8 masker som ikke hækles (Dette er halsudskæringen).
Gentag række 8 med 38 m i alt 18 gange. For en bredere smæk: 20 gange
Række 19 hækles som de øvrige rækker, dog hækles 9 lm efter sidste fm (se billede herunder), vend
I 2. lm fra nålen hækles en fm, *spring 1 lm over, i næste lm hækles 1 stgm og 1 fm* Gentag * – * og forsæt mønsteret rækken ud, vend rækken med 1 lm
Hækl 5 rækker, som række 2
Afslut med en række fm, bryd garnet og træk igennem.
Hækl en omgang fm om hagesmækkens yderside, bryd garnet og træk igennem.

Hagesmækkens stropper
50 lm, sæt nålen til i første maske i halskanten og hækl fm rundt langs halsen. Efter sidste fastmaske forsættes med 51 lm, vend
I 2. m fra nålen hækles en fm, derefter 1 fm i hver lm og en fm i hver fm rundt langs halsen, afslut med 1 fm i hver lm på den anden strop. Bryd garnet og træk igennem
Hæft ender.

Værsgo’
Du er så hjertelig velkommen til at benytte alle mine gratis opskrifter, men jeg forventer til gengæld at blive krediteret med et link, hashtag eller omtale, hvis du viser ideer eller opskrifter herfra på din egen blog eller sociale medier.
Hej Epona. Jeg forstår ikke helt at man skal springe en maske over, da jeg så ender med at få færre og færre masker? mvh mia
Hej Mia
Du skulle gerne have det samme antal masker hele rækken hen. Den oversprungne maske kompenseres jo netop ved at der hækles 2 masker i næste maske 🙂
Vh. Anja
Tænker det er fordi du ikke skriver man skal lave to stgm i samme maske – jeg blev også ved med at få mindre og mindre masker, da jeg sprang en over, men i følge opskriften ikke skulle lave ekstra 😆
Hej Sasja
Jeg tror ikke jeg forstår, hvad du mener? Man skal ikke lave 2 stgm i nogen masker.
Sakset fra opskriften: “1 fm i 1. m, * spring over 1 m, 1 stgm og 1 fm i næste m*, gentag * – *, rækken afsluttes med 1 fm i sidste m, 1 lm, vend.”
1 stgm OG 1 fm i næste maske, er det, det du mener? Men jeg synes da tydeligt det fremgår.
Vh. Anja