Hæklet hårbånd – Gratis video opskrift

Jeg synes skisme sådan et hæklet hårbånd er fint , – og genialt forøvrigt, til at få brugt nogle af bomuldsgarnsresterne. Og nemt! I et snuptag kan man hækle sig en stak i forskellige farver.

Som overskriften lover, er opskriften på det fine hårbånd ikke nedskrevet. I stedet kan du hækle med på Youtube.

Hjælpevideoer

Jeg bliver jævnligt spurgt om jeg har dele af en opskrift, eller en given teknik på video. Og ærligt, det er ikke noget jeg har gjort meget i.

Allerhelst vil jeg bare udvikle opskrifter. Det er ideerne og designprocessen, der er min helt klare styrke, – og passion. Jeg synes det er halvbøvlet og utrolig tidskrævende at lave video.

Men jeg kan sagtens se behovet for videohjælp til bestemte teknikker og designdetaljer. Det er slet ikke det. Selv gider jeg det bare ikke ret gerne! Så er det sagt.

Eponas YouTube kanal

Derfor har jeg allieret mig med min søde datter, som udover at være en habil hækler og en god kommunikator, også synes det er sjovt at lave video. Fedt! Skønt! Hvor heldig kan man være?!

Hun har oprettet en kanal og lavet en del videoer allerede. Planen er herefter jævnligt at udvide Eponas Youtube med endnu flere hjælpevideoer. Og så tænker jeg, at hun også indimellem smider en hel opskrift op, – som nu hårbåndet her.

Den eneste måde vi kan se, om vi er på rette vej, er jo ved at videoerne bliver set, liket og/eller kommenteret. Så det vil være en kæmpe hjælp, hvis I vil være smutte over på YouTube og abonnere på Eponas Youtube kanal, og dels like eller komme med konstruktiv feedback. Tusind tak

Hæklet hårbånd

Og nu til hårbåndet! Jeg vil ikke komme med den helt store introduktion, videoen taler jo for sig selv.

Hæklet hårbånd – Videoen finder du her >>

Skriv en kommentar