Faktisk har jeg en smule svært ved at ramme tasterne, for jeg kan dårligt få armene ned … Jeg er intet mindre end virkelig godt tilfreds. På den her gode, rolige måde … Som når man langt om længe er kommet i mål med et større projekt.
En lang, til tider sej, men også spændende proces er slut. Opskriften er skrevet, hæklet, skrevet om, hæklet, rettet til, og atter hæklet og hæklet og hæklet og …
Endelig er den helt færdig og færdig-testet og nu glæder jeg mig inderligt til at vise resultatet frem her på adressen.
Hæklet elefanthue
Inspirationen til huen er hentet (som I nok aner) fra den populære og bedårende Pixi hue. En strikket elefanthue med spids.
Min drivkraft i at designe og skrive hækleopskrifter er mange. Primært (naturligvis) en stor skabertrang og en hjerne som bobler med ideer, der må afprøves. Dernæst, og nok så vigtigt, min helt egen personlige lille “isme”: Kan det strikkes, kan det også hækles. Det er blot et spørgsmål om hvordan.
Jeg synes det er lykkedes.
Se også: Alle mine hækleopskrifter på huer til børn & baby, finder du her

Info – Hæklet elefanthue
Reklame-link
Elefanthuen kan hækles i str. 3-6 mdr, 6-9 mdr, 9-12 mdr, 1-2 år, 3-4 år og 5+ år
Størrelsesguide: Huen er hæklet i ribhækling, som er meget elastisk, derfor bør du ikke vælge for stor en størrelse.
Eks. På billedet er han 2 år og har en hue på i str. 1-2 år.
Vejledende garnforbrug: 50 (75) 75 (75) 100 (100) g Drops Flora
Huens hæklefasthed: 24 hstgm hæklet i bagerste maskeled, 18 rækker = 10 x 10 cm
Så længe hæklefastheden passer, kan elefanthuen fint hækles i andet garn.
Lær hvordan du måler din hæklefasthed
Konstruktion: Huen hækles som 2 stykker, der efterfølgende hækles sammen med kædemasker midt-bag og syes sammen under hagen.
Sværhedsgrad: ★★☆☆☆
Køb af opskrift via PayPal
Opskriften kan købes til download via PayPal i Eponas butik.
Køb opskriften med MobilePay
Har du ikke en PayPal konto kan opskriften betales via Mobilpay. Send mig blot en mail, og jeg mailer opskrift som PDF fil, samt nummer på Mobilpay retur til dig.
Opskriften koster 35 kr
eponasdagbog@gmail.com
The pattern in English, click HERE

