Hæklet boheme pude

Sponsoreret indhold

Forandring fryder som bekendt.

I et anfald af “nu skal der altså ske noget nyt”, har jeg nyindrettet terrassen. I nye sprælske farver! Synes det ser forrygende ud. Min fine nye hæklede pude har fået lov at være toneangivende i den nye farverige boheme stil.

Rito har sponsoreret det lækre uldgarn med de flotte farveskift: Drops Delight print, som fås i et utal af farvekombinationer. Lige fra de afdæmpede tone-i tone, til de mere sprælske og overraskende, som her.

Jeg vidste med det samme, hvad garnet skulle bruges til og lavede straks en opskrift på et hæklet pudebetræk. Et pudebetræk hæklet udelukkende i halvstangmasker. For at få den ønskede ribeffekt, som er dejlig elastisk og egner sig godt til puder, er der udelukkende hæklet i bagerste maskeled.

Sofapuder er suveræne til at give indretningen en ny stil og nye farver. Da jeg længe har haft lyst til at implementere en snert af boheme i haven, var det oplagt med en ny sprælsk pude.

Opskrift finder du herunder.

Se også: Sy selv nemme pudebetræk

Hæklet boheme pude

Hæklet boheme pude

Hæklet betræk som passer til en 40 x 40 cm inder-pude

Affiliate-link

Betrækket er hæklet i ét stykke, som foldes på midten og syes sammen om inderpuden med maskesting. Betrækket vil ikke måle 40 x 80 cm når det er færdigt, men nærmere 36 x 70 cm. Dette er helt i orden, og sikrer at den elastiske hækling ligger sig stramt og glat om inder-puden.

Du kan evt. lave en prøvehækling:

25 masker, skal efter 5-6 rækkers hækling måle 10 cm i bredden. Måler det mindre, skal du bruge en større nål, og omvendt, måler det mere skal du bruge en mindre nål.


Hæklet boheme pude – Opskrift

Start med 90 lidt løse luftmasker. Brug evt en nål et halvt nummer større til at hækle luftmaskerne med.

  1. række: Start i 3. m fra nålen. Hstgm hele rækken + 2 lm at vende med
  2. række: Hstgm hele rækken, som hækles i bagerste maskeled for at opnå ribeffekten, dog hækles den allersidste maske gennem begge maskeled, 2 lm at vende med.

Forsæt som række 2 indtil betrækket måler omkring 70 cm, i ikke-strukket tilstand. Træk tråden igennem og hæft ender.

Fold betrækket dobbelt og sy de 2 af siderne sammen med madrassting fra retsiden. Læg inderpuden i betrækket og sy den sidste side sammen, ligeledes med madrassting.

Hæklet boheme pude

Rib hækling er rigtig godt til sofapuder. Ingen pude som svømmer i betræk her.

Bohemian garden

Den helt fantastiske og solrige Maj måned, har gjort det endnu sjovere at indrette i haven. Da jeg desværre ikke har et halvtag eller en havestue, render jeg normalt og slæber ind og ud for regnen.

Så selvom haven efterhånden begynder at trænge til vand, har det virkelig været så skønt og befordrende for indretningslysten, at kunne lade det hele være ude mange dage i streg.

En af mine helt store kærligheder, Klematis Nelly Moser ♡

Værsgo’

Du er så hjertelig velkommen til at benytte alle mine gratis opskrifter, men jeg forventer til gengæld at blive krediteret med et link, hashtag eller omtale, hvis du viser ideer eller opskrifter herfra på din egen blog eller sociale medier.

4 kommentarer til “Hæklet boheme pude”

  1. Hvor lækkert med masser af farver – og din pude er bare flot! Har aldrig prøvet at hækle kun i bageste led, men det ser da fantastisk ud. Det må prøves.

    • Tak 🙂
      Hækling i bagerste maskeled giver en rigtig fin og elastisk effekt. – Og så er det rigtig pænt, synes jeg. Mest tydeligt træder effekten dog frem ved ensfarvet garn 🙂

  2. Det ser da bare rigtigt godt ud 🙂 Jeg elsker alt garn der skifter farve. Man kan simpelthen lave så mange spændende ting og den pude er da bare blevet flot 🙂

    • Tak 🙂 Jeg har altså også en svaghed for garn, som skifter farve. Det er altid det, der først fanger mit blik når jeg lurer efter nyt 🙂

Der er lukket for kommentarer.