Hækleskole: At hækle rækker hvor vendeluftmaskerne udgør den første maske

Et spørgsmål jeg får ret ofte, har inspireret til dette hækleskole indlæg. Nemlig, at hækle rækker, hvor “vende-luftmaskerne” udgør den første maske på rækken.

Når jeg sætter vende-luftmaskerne i citationstegn, er det fordi de netop IKKE kun er til at vende med, men i stedet udgør den første maske på en række.

Det er en metode jeg bruger rigtig meget i mine opskrifter, særligt når der hækles stangmasker. Jeg synes kanterne bliver meget pænere og mere lige og jævne på den måde. En mindre detalje, måske. Men for mig ligger resultatet i detaljen.

Se også: Alle hækleskole-indlæg finder du her

At hækle rækker, hvor vendeluftmaskerne udgør den første maske

At hækle rækker hvor luftmaskerne udgør første maske
Billede 1

Opslagsrækken er hæklet. Når der skal hækles stangmasker starter man som regel i 4. luftmaske fra nålen (ved pilen)

At hækle rækker hvor vendeluftmaskerne udgør første maske
Billede 2

Her er de første 4 stangmasker nu hæklet, derudover er der de 3 luftmasker i starten af rækken, som der ikke er hæklet i = 5 masker i alt indtil videre, da luftmaskerne tæller for 1 maske.

Den nederste af de 3 luftmasker udgør på denne måde en ekstra luftmaske i opslagsrækken (ved pilen) og de 2 øverste luftmasker er “vende-luftmaskerne” som tæller for 1 maske.

Markér den øverste af luftmaskerne. Ved at markere den øverste luftmaske bliver det meget nemmere at stikke i den rigtige maske når række 2 skal hækles, da det til den tid er den sidste maske på næste række.

At hækle rækker hvor luftmaskerne udgør første maske
Billede 3

Forsæt med at hækle stangmasker rækken hen. Vend derefter arbejdet

At hækle rækker hvor luftmaskerne udgør første maske
Billede 4

Når der er vendt, hækles 2 luftmasker.

Hækler man stramt, kan det være nødvendigt at hækle 3 luftmasker.

Jeg synes 2 luftmasker passer fint i højden med mine stangmasker. Der må man prøve sig lidt frem, hvad der er pænest og fungerer bedst.

Hækle rækker hvor vendeluftmaskerne udgør første maske
Billede 5

Markér den 2. (eller 3.) luftmaske, da den bliver sidste maske på næste række

Hækle rækker hvor vendeluftmaskerne udgør første maske
Billede 6

Da de 2 luftmasker udgør den første maske, skal der IKKE hækles i den første stangmaske. Den første stangmaske man hækler, skal derfor sidde i 2. maske (ved pilen)

Hækle rækker hvor vendeluftmaskerne udgør første maske
Billede 7

Der er nu hæklet 2 masker i alt. De 2 luftmasker som udgør/tæller for den første maske, samt 1 stangmaske i 2. maske = 2 masker i alt

Hækle rækker hvor luftmaskerne udgør første maske
Billede 8

Forsæt med at hækle 1 stangmaske i hver stangmaske rækken hen.

Hvis man blot hæklede 1 maske i hver stangmaske og derved udelukkende brugte luftmaskerne som vendeluftmasker kommer der en bule nederst på arbejdet. Den vil jeg meget gerne være foruden.

Hækle rækker hvor luftmaskerne udgør første maske
Billede 9

Derfor hækles allersidste maske på rækken i den 3. lm fra rækken før, altså i den markerede maske (den 3. af de luftmasker der ikke blev hæklet i, da der blev startet i 4. luftmaske fra nålen)

Billede 10

Pil markøren ud og vend

Gentag fra billede 4


Pæne, lige og jævne kanter

Video: At hækle rækker hvor vendeluftmaskerne udgør den første maske

Min søde datter har tidligere lavet en video af samme fremgangsmåde, her vist med 3 “vende-luftmasker” i stedet for 2

Dejlig tirsdag til jer

Håber I kan få glæde af enten billedeguiden eller videoen 🙂

Tilføjelser, spørgsmål eller fif? Del gerne i kommentar feltet

Skriv en kommentar