De er da så søde, de små hæklede påskeæg. Opskriften er nem og lige til. Skulle du selv have lyst findes den lige her.
Jeg har hæklet med andre farver og ligeledes lavet mine æg med striber, i stedet for mønstret i opskriften. Men synes formen og størrelsen på æggene er rigtig fin og let at hækle. Original opskriften er forøvrigt også med strop, så de små æg kan hænge. Den har jeg undladt, da jeg gerne ville have mine æg til at ligge.
Jeg har ikke de store planer for lørdagen. En tiltrængt stille og rolig dag venter forude. Skønt! – Tror egentlig jeg vil lave mig en god kop kaffe, sætte mig godt tilrette i yndlingsstolen og hækle nogle flere små æg – de er mægtig hyggelige og nemme at sidde med. Præcis, hvad jeg er i humør til i dag.
Opskrift på de sødeste hæklede påskekyllinger, finder du her

Har I spændende planer for weekenden?
