Jeg blev sørme så bidt af at hækle bobler. Det giver sådan en fin effekt og en dejlig kraftig hækling. Jeg er gået i gang med et lidt større projekt end kosmetikpungen, jeg hæklede sidst. Denne gang skal det gerne ende op med en sofapude på 40 x 40 cm.
Jeg hækler på 85 masker. Det passer med 40 cm på nål 2,5 og almindeligt bomuldsgarn. I indlægget her har jeg beskrevet hvordan man hækler de fine bobler.
Jeg kan ikke forestille mig, at jeg kunne have tålmodighed nok til at hækle 2 ens stykker. Så faktisk er jeg helt tilfreds med at komme i mål med et stykke på 40 x 40. Så kan bagsiden blive noget lærredsstof eller lignende og en lynlås i bunden, så betrækket kan pilles af.
TIP: Hækler du med tykkere garn eller større nål, kan du lave en hækleprøve på 10 cm for at se, hvor mange masker du skal bruge på det. Gang derefter med 4.

Den der boble effekt er rigtig sjov og fin.Glæder mig til at se når du er færdig med puden.
Din kosmetik pung er rigtig flot😊
God dag 😊
Mange tak. Jeg glæder mig også til puden er færdig – tror det bliver godt 🙂
Også en rigtig god dag til dig 🙂