Hæklede ærteposer

Strukturen på de grydelapper jeg viste i mandags, er simpelthen så skøn, at jeg har valgt at genbruge den til de hæklede ærteposer, som optræder i dagens indlæg.

Egentlig var tanken at de bare skulle være helt enkle med strukturen og det smukke merceriserede garn i fokus, men da jeg sad med dem, kunne jeg alligevel ikke dy mig for at hækle øjne. Synes de ser herlige ud! … Og af samme grund, også lidt mere “børnevenlige”.

Poserne er fyldt med plasthagl, hvilket gør at de tåler vask i maskinen. Et kæmpe plus i min bog.

Se også: Sy selv risposer, incl. mønster

Hæklede ærteposer
3 små filurer på rad

Hæklede ærteposer

Reklame-link

Ca. 9 x 10 cm

Info

Poserne hækles fra skiftevis ret- og vrangsiden. Omgangene samles med km og vendes med 2 lm.

Vær opmærksom på, ikke at hækle kædemaskerne i selve mønsteret for stramme.

Hæklede ærteposer

53 ikke for stramme lm samles til en ring med en km (54 m i alt)

  1. Omg: 2 lm, som tæller for én m, derefter skiftevis 1 km, 1 hstgm, sidste m skal være en km, saml omg. med km i 2. lm, vend
  2. Omg. 2 lm, som tæller for én m, derefter hækles 1 km i hver km og 1 hstgm i hver hstgm, omg. samles med km i 2. lm, vend

Gentag omg. 2 indtil posen måler lige knap 10 cm, saml sidste omg. som vanligt med 1 km i 2. lm, klap posen sammen, hækl 1 lm og hækl posen sammen med fm fra retsiden.

Sy øjne på og fyld ca 1 dl plasthagl i posen inden den hækles sammen på den sidste side, ligeledes med fm fra retsiden.

Hæft ender.

Opskrift på øjne herunder …

Øjne

Lav en magisk cirkel

  1. Omg med sort garn: 6 fm om cirklen
  2. Omg: fm, udtag i hver m (12 m ialt)
  3. Omg, skift til hvidt garn: fm med udtag i hver 2. m, stik nålen i ved midten af cirklen ved en af maskerne, hækles som fm (18 m i alt). Saml omg med km og hæft enderne

Status på min “hækleskade”

Endnu et kæmpe plus i bogen, er at det går en del bedre med hånden og armen! Den piner mig ikke i samme grad længere. Jeg er SÅ glad!! Men tænker også, at jeg stadig (læs: altid) skal være opmærksom på ikke at overbruge den, så skaden “springer op” igen.

Små projekter som ærteposer, grydelapper og klude passer perfekt. Men jeg er virkelig taknemmelig. Alene det, at kunne hækle lidt, gør mig så glad. Uh, hvor jeg savnede det, de uger, hvor jeg overhovedet ikke kunne holde på nålen.

God weekend til jer

Værsgo’
Du er så hjertelig velkommen til at benytte alle mine gratis opskrifter, men jeg forventer til gengæld at blive krediteret med et link, hashtag eller omtale, hvis du viser ideer eller opskrifter herfra på din egen blog eller sociale medier.

4 kommentarer til “Hæklede ærteposer”

    • Tusind tak for din søde hilsen Dorte 🙂
      Det er min helt store udfordring at stoppe mens legen er god. Kunne godt mærke armen og nakken den anden dag, da det gik lige lystigt nok med hæklenålen. Så i weekenden er der dømt hæklefri, men øv, hvor er det svært at lade være!

Der er lukket for kommentarer.