For noget tid siden faldt jeg over tre fine dynebetræk i genbrugsbutikken.
Efter en vask var de klar til at blive lavet om til en dejlig blød gulvmåtte.
Da jeg desværre ikke ejer færdigheden at hækle (Jeg må virkelig have det lært!), har jeg revet dynebetrækkene i strimler og flettet en lang fletning, som derefter er syet sammen. En lidt langsommelig metode i forhold til at hækle, men resultatet er blevet ret så godt. Tror også det ville egne sig godt til grydelapper eller små kurve.