Gullaschsuppe

Klassisk gullaschsuppe er fuld af smag, saft og kraft.

Den seneste uge har været lidt præget af forkølelse og hoste herhjemme. Nogen mere end andre. Vi har ikke været syge i den forstand, at vi ikke kunne gå på arbejde. Vi har i stedet taget den lidt med ro i fritiden, lavet små hyggelige projekter og drukket spandevis af the med citron.

I et forsøg på at returnere forkølelsen, til hvor den end kom fra, har vi stort set spist suppe hver dag. De skønneste, varmende og lindrende supper. Selvom gullaschsuppe vel egentlig mest hører efterår og vinteren til, er vi her i huset enige om, at den er perfekt, også mod en forårsforkølelse.

Opskrift på gullaschsuppe

4 personer
  • 400 – 500 g oksekød i tern
  • 2-3 store fed fint hakket hvidløg
  • 1 stort løg, finthakket
  • 1 rød peberfrugt i strimler
  • 150 g champignon i skiver
  • 2 store skrællede kartofler i tern
  • 1 1/2 l vand
  • 1 lille ds tomatpuré
  • 1 1/2 dl fløde
  • 1 spsk. Edelsüss paprika
  • 2-3 skiver syltet jalapenos eller tørret chili efter smag
  • Salt & peber
  • Smør eller olivenolie til stegning

Tilbehør: Madbrød eller flûtes samt cremefraiche

Gør grøntsagerne i stand og snit dem. Varm smør eller olie i en stegegryde og svits kødet godt på alle sider. Tilsæt derefter hvidløg og løg og lad dem stege med under omrøring. Steg derefter peberfugter, champignon og kartofler med. Drys paprika over det hele og rør rundt. Hæld vandet i gryden og rør tomatpuren ud heri. Kom jalapenos i gryden, læg låg på og lad retten småsimre en time.

Hæld fløde i suppen og kog op. Smag til med salt og peber.

Har I gode råd mod hoste og forkølelse, så del endelig. Vil så gerne af med den trættende hoste nu