Med en lille billedekavalkade af mine seneste sweaters design, ønskes I alle en rigtig glædelig jul.
Jeg holder juleferie, i hvertfald fra bloggen (jeg svarer naturligvis på mails), og nok også fra hæklenålen. Vi får se om jeg kan lade den ligge så længe.
I år var året, hvor jeg ikke rigtig nåede jule-hæklerierne. Lidt ærgerligt, men så nåede jeg så mange fine trøjer i stedet.
Hos mig er Oktober, november og december måned gået med at hækle trøjer, – også i den grad, at jeg virkelig trænger til en lille pause nu.
Jeg har det nemlig med at forregne mig, og tænke, at jeg kan nå meget mere end jeg egentlig kan. Derfor havde jeg også håbet, at alle trøjerne ville være færdige i god tid inden jul, så jeg kunne nå at dele et par juleopskrifter med jer.
Men når nu julehæklerierne er nærmest ikke-eksisterende i år, må alle trøjerne udgøre billedesiden af dette års “glædelig jul indlæg” …
Skulle du selv have lyst til et sweaters projekt i juleferien, kan opskrifterne købes i Eponas butik
Oktober, November og Decembers trøjer

Først den blå Frida …

Dernæst den råhvide Frida
Indlægget med Frida basis sweater kan du se HER

Den karamel farvede Carola …

Og senest den mørkebrune Carola, hvor jeg netop har hæftet den sidste tråd.
Indlægget med Carola sweateren kan du se HER
Endnu engang ønskes I alle en rigtig glædelig jul
Pas på jer selv, og pas på hinanden.
Vi ses til nytår
Tak fordi du læser med ♡
Også glædelig jul til dig. Hvil nu hænderne lidt ❤️❤️❤️❤️
Tusind tak og i lige måde 🙂
Jeg trænger til at hvile hænderne lidt, så får vi se, hvor længe jeg kan lade nålen ligge, savner den allerede 😉