Gavevedhæng: Hæklet iskrystal – Gratis opskrift

Tredje søndags gavevedhæng er denne fine, lille iskrystal. Uden ophæng tænker jeg også de kunne være virkelig fine til borddækning, – sådan strøet lidt tilfældigt rundt på en mørk dug?

Smukke er de, og hyggelige at hækle. Jeg har brugt merceriseret bomuldsgarn 8/4, men almindelig bomuldsgarn kan også gøre det.

Rigtig god 3. søndag i advent

Se også: Flere jule opskrifter finder du her

Hæklet iskrystal

Iskrystallen måler ca. 5 cm i diameter

Du skal bruge:

  • Nål 2,5 – 3 mm
  • Bomuldsgarn 8/4, gerne merceriseret
  • Stoppenål

Opskrift hæklet iskrystal

5 lm samles til en ring med 1 km i 1. lm

  1. 4 lm, *1 stgm i ringen, 1 lm*, gentag * – * endnu 10 gange, saml med 1 km i 3. lm (24 m)
  2. 7 lm, hækl 1 fm i 4. lm fra nålen, *slå garnet om nålen og hækl 1 stgm i næste stgm fra omg. før, 4 lm, i 4. lm fra nålen hækles 1 fm*, gentag * – * omg. rundt, saml med 1 km i 3. lm, bryd garnet og træk igennem. Lad en god garnende være tilbage, den kan bruges til at lave op hæng med.

Lav et ophæng af garnenden og hæft ender


Værsgo’

Du er så hjertelig velkommen til at benytte alle mine gratis opskrifter, men jeg forventer til gengæld at blive krediteret med et link, hashtag eller omtale, hvis du viser ideer eller opskrifter herfra på din egen blog eller sociale medier

2 kommentarer til “Gavevedhæng: Hæklet iskrystal – Gratis opskrift”

Skriv en kommentar